Tre Shell Express-stationer i Give, Jelling og Skærup sænker torsdag den 29. oktober prisen på brændstof med tre kroner pr. liter.
Tilbuddet gælder fra klokken 14 til 17 og omfatter både benzin og diesel.
Der er penge at spare for bilister, der trænger til at få fyldt tanken. Torsdag den 29. oktober skærer Shell Express nemlig hele tre kroner af literprisen på benzin og diesel på tre tankstationer i Midtjylland.
Det sker i forbindelse med en åbningsfest på stationerne i Give, Jelling og Skærup ved Børkop. Rabatten gælder i tre timer fra klokken 14.00 til 17.00. En bilist, der tanker 50 liter, kan dermed spare 150 kroner sammenlignet med den normale literpris på stationerne.
21 tankstationer har skiftet ejer
Bag tilbuddet står energiselskabet DCC Energi, der i foråret overtog 21 tidligere HK Olie-tankstationer i Midt- og Sønderjylland. Stationerne er siden blevet ombygget til Shell Express.
- Dermed bliver det også første gang nogensinde, vi prøver at holde tre åbningsfester på samme tid, siger Christopher Mercado, driftsdirektør i DCC Energi.
Under åbningsfesterne vil der være tankpassere til at hjælpe bilisterne med at tanke. Der bliver også uddelt godteposer.
Advarer om kø på vejene
DCC Energi forventer, at tilbuddet kan tiltrække mange bilister.
- Vores erfaring er, at det godt kan sætte sig i trafikken på vejene rundt om vores tankstationer, når vi holder åbningsfester med billigt brændstof, siger Christopher Mercado.
Bilister i de tre byer skal derfor være forberedt på mulig kø torsdag eftermiddag. Af sikkerhedshensyn bliver det ikke tilladt at fylde brændstof i dunke eller andre beholdere under arrangementerne.
Her kan du tanke billigere
- Shell Express Give: Torvegade 7, 7323 Give. Indkørsel kun fra vest på Torvegade.
- Shell Express Skærup: Fredericiavej 439, 7080 Skærup (Børkop). Indkørsel kun fra syd på Fredericiavej.
- Shell Express Jelling: Vejlevej 42A, 7300 Jelling. Indkørsel kun fra vest på Vejlevej.