Bedre tider på vej for landets erhvervsuddannelser. Flere vælger nu en uddannelse som elektriker, frisør eller anlægsgartner.
12 procent flere har efter sommerferien søgt ind på en erhvervsuddannelse i forhold til sidste år.
Det viser nye tal fra organisationen Danske Erhvervskoler. Direktør Lars Kunov ånder lettet op over, at den store politiske opmærksomhed ikke ser ud til at afskrække unge fra at samle hammeren op.
"Man kunne frygte, at den store omtale af problemer med søgningen gav bagslag. Men det tyder tværtimod på, at budskabet om, at vi skal leve af både viden og produktion, er trængt bedre ind hos folkeskoleeleverne og deres forældre," siger han.
Kombiuddannelse storhitter
Sidst i februar landede regeringen efter lange forhandlinger en politisk aftale, som skal knække den negative spiral med faldende søgning og stort frafald på erhvervsuddannelserne.
Lars Kunov mener, at de nye tilmeldingstal er et godt udgangspunkt for at nå de politiske målsætninger.
"Det skaber en optimisme hos mig om, at vi får et bedre afsæt, når vi fra næste år skal til at arbejde med en super spændende reform," siger han.
Det er især kombinationsuddannelsen EUX, som trækker mange tilmeldinger.
57 procent flere har i år valgt at satse på at kombinere en praktisk uddannelse med en faglig uddannelse på gymnasialt niveau.
Til gengæld lider de merkantile uddannelser til for eksempel butiksassistent et knæk med en procent færre tilmeldinger end sidste år. Flere foretrækker tilsyneladende den merkantile gymnasieuddannelse HHX, som har 9 procent flere tilmeldte end sidste år.
Arbejdsløse presses i skole
Stigningen gør også indtryk på Torben Pilegaard Jensen, der forsker i unges valg af uddannelse på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning (KORA).
"Overordnet er det rigtig positivt at se en voksende interesse for erhvervsuddannelserne. Jeg tror særligt, at EUX inden for det seneste år har synliggjort sig - lige som flere skoler er begyndt at tilbyde den," siger han.
Regeringens reform af kontanthjælpssystemet kan dog også have en finger med i spillet.
Reformen betyder nemlig, at der stilles større krav til arbejdsløse om uddannelse.
"En del af forklaringen kan også være de ændringer, der er sket i forhold til kontanthjælpsmodtagere, som får pålæg om uddannelse til gengæld for uddannelsesydelse," vurderer Torben Pilegaard Jensen.
Lars Kunov erkender, at de skrappere krav om uddannelse til arbejdsløse også bidrager til den øgede trafik ind på erhvervsskolerne.
"Der har været et klart budskab om, at man ikke kan gå og fjumre, så selvfølgelig får vi også en del med uddannelsespålæg. Men overordnet er tallene udtryk for stigende interesse - også fra de helt unge," siger han.
Målet med reformen af erhvervsuddannelser er, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal søge ind på en erhvervsskole. I dag er det kun 19 procent, mens flertallet vælger gymnasiet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.