De danske fængsler er fyldt til bristepunktet, og det er stort set umuligt at finde en ledig celle.
Nye tal fra Fængselsforbundet viser, at overbelægningen i 2018 var det højeste i over 30 år. I gennemsnit var 99,5 af cellerne i brug i 2018, og i 31 ud af 52 uger var belægningen helt oppe at ramme 100 procent.
Fængselsbetjent og fællestillidsrepræsentant for fængslerne i Hovedstadsområdet, Erik Larsen, fortæller, at der er pres på i fængslerne, og at flere celler er overfyldte.
- 100 procent i gennemsnit lyder jo som om, at cellerne bruges fuldt ud. Men det er et gennemsnitstal, hvilket betyder, at i nogle perioder sidder der fanger i rum, der ikke er beregnet som celler, eller der er to fanger i en enmands-celle. Det presser selvfølgelig personalet, fordi det kræver flere hænder at åbne op til en celle med to fanger i stedet for en, siger Erik Larsen til Avisen.dk.
Han forklarer, at der i øjeblikket er 30 celler i Københavns Fængsler, hvor der sidder to eller flere fanger.
Flere fanger, færre fængselsbetjente
Flere fanger og færre fængselsbetjente er årsagen til, at presset i fængslerne stiger. I 2018 forlod 186 jobbet mens kun 122 nye kom til. Og samtidig steg antallet af fanger med over 300.
De mange ekstra fanger, og det faldende antal ansatte betyder overarbejde for de tilbageværende ansatte. Ifølge Fængselsforbundet løbet udgifterne til overarbejde op i 100 millioner kroner i 2018.
Manglen på hænder betyder beordret overarbejde for de ansatte, fortæller fængselsbetjent David Jensen, der er lokaltillidsrepræsentant i Københavns Fængsler.
- Vi ved ikke, om vi har fri, når vores vagt er færdig. Vi kan risikere, at der kommer en leder med en beordret tjeneste, og så skal vi blive og arbejde over. Det er ualmindeligt stressende, at vi ikke aner, om vi kommer hjem til tiden, og skal ringe og fortælle kone, mand eller kæreste, at man er beordret til at blive, siger David Jensen til Avisen.dk.
Det betyder, at de ansatte må prioritere benhårdt i deres arbejdsopgaver.
- Vi har nogle arbejdsopgaver, der skal laves. Fangerne skal have mad, frisk luft, i bad, på toilettet osv. Men vi må prioritere det fra, der handler om resocialisering, for vi har ikke tid til samtalerne med de indsatte. Det betyder, at konfliktniveauet kan stige, da man ikke får taget konflikterne i opløbet, siger David Jensen.
Avisen.dk har tidligere beskerevet, at over 700 fængselsbetjente har forladt jobbet siden 2013. En udvikling både Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye og Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde vil dæmme op for.
Væk med SU og mere i løn
Branchen kæmper med at rekruttere nye folk, der kan afhjælpe manglen på personale. Ifølge David Jensen er uddannelsen ikke attraktiv nok til at lokke nye til, og så er fængselsbetjentenes løn for lav, mener han.
- Det kunne hjælpe, hvis man fjernede SU under uddannelse og istedet gav studerende løn. Jeg tror, at mange er interesserede i jobbet, fordi det spændende og udviklende, men det skal også hænge sammen økonomisk, og vi vil gerne tiltrække en målgruppe med noget erhvers- og livserfaring, der måske har slået sig ned og stiftet familie, siger David Jensen.
Fælledstillidsrepræsentant Erik Larsen vurderer, at øget selvbestemmelse kan hjælpe på de pressede arbejdsforhold for de ansatte, der er i jobbet nu og her.
- Lige nu og her, er det svært at gøre noget ved problemet. Der skal sættes en prop i hullet, så kollegerne ikke ønsker at forlade jobbet. Giv os mere indflydelse istedet for topstyret kontrol. Vi er ramt af øget bureaukratisering i det offentlige med kontroller og skemaer. Det kan opleves som manglende tillid, og så mister man også arbejdsglæden, siger Erik Larsen, der som David Jensen ligeledes peger på, at højere løn kan hjælpe med at fastholde kolleger.