Et SSI-studie viser, at bedsteforældres risiko for registreret coronasmitte var 9,9 procent højere i dagene efter et barnebarns fødselsdag.
Ved fødselsdage hos børn under syv år var risikoen cirka 15 procent højere.
Risikoen for at blive registreret smittet med covid-19 steg blandt ældre danskere i dagene efter deres børnebørns fødselsdage.
Det viser et nyt landsdækkende studie fra Statens Serum Institut, SSI, som har undersøgt smitte blandt mere end 1,1 millioner bedsteforældre under coronapandemien.
Forskerne fandt, at bedsteforældrenes risiko for en registreret coronainfektion i gennemsnit var 9,9 procent højere to til otte dage efter et barnebarns fødselsdag. Var barnebarnet under syv år, var stigningen endnu større. Her var risikoen omkring 15 procent højere.
Resultaterne peger ifølge SSI på, at mindre familiebegivenheder kan have været en skjult smittevej til de ældre under pandemien.
Fødselsdage blev brugt som eksperiment
Forskerne har ikke registreret, om bedsteforældrene rent faktisk deltog i en fødselsdag. I stedet blev børnebørnenes fødselsdatoer brugt som et såkaldt naturligt eksperiment. Ved hjælp af danske registre sammenlignede forskerne smitterisikoen efter fødselsdage med risikoen på andre tidspunkter af året.
Studiet viser dermed en statistisk sammenhæng, men kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor eller fra hvem den enkelte bedsteforælder blev smittet.
- Familiebegivenheder har sandsynligvis udgjort en smittevej. De ældre var jo en gruppe, som vi som samfund gerne ville beskytte mod smitte. Alligevel har et barnebarns fødselsdag været en så vigtig begivenhed for nogle ældre, at de var villige til at løbe en risiko, siger seniorforsker og sektionsleder på SSI Steen Ethelberg.
Kan få betydning ved kommende epidemier
Studiet dækker perioden fra februar 2020 til februar 2022, hvor der i perioder var restriktioner og anbefalinger om at begrænse sociale kontakter.
Ifølge forskerne viser resultaterne, at regler og sundhedsråd ikke nødvendigvis afholder mennesker fra at mødes ved vigtige familiebegivenheder. Det bør tænkes ind i beredskabet ved kommende epidemier med luftvejsvirus, mener Steen Ethelberg.
- Selv om man i et samfund beslutter at indføre smittebremsende restriktioner og særlige anbefalinger til personer i risikogrupper, så kan regler og råd nemt blive trumfet af kulturelle begivenheder, siger han.
Studiet er en del af forsker Laura Espenhains ph.d.-afhandling og er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open.