Dansk Erhverv foreslår, at private rådgivervirksomheder i højere grad skal hjælpe Forsvaret med blandt andet analyser, rekruttering, cybersikkerhed og planlægning.
Organisationen har fremlagt 20 forslag, der skal gøre det lettere for erhvervslivet at bidrage til den danske oprustning.
- Forsvaret skal gøre det, kun Forsvaret kan gøre, mens andre kan hjælpe med resten, siger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Ifølge en undersøgelse fra organisationen oplever 47 procent af de adspurgte rådgivervirksomheder, at det er vanskeligt eller umuligt at få adgang til samarbejde med Forsvaret.
Dansk Erhverv mener, at private rådgivere kan frigøre militære ressourcer og mindske risikoen for forsinkelser og budgetoverskridelser.