Der skal være ens love og regler for alle, der arbejder i frontlinjen i - eller for - Danmark.
Det mener en række fagforbund, herunder Fængselsforbundet. Det skriver Fagbladet 3F.
- Uanset om man er ansat i Forsvaret, politiet, beredskabet, er Falckredder eller noget andet, bør der gælde de samme regler. Staten bør leve op til dens forpligtelser som arbejdsgiver, når medarbejdere, der sætter livet på spil for at redde og hjælpe andre, kommer arbejder til skade på jobbet, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.
Stigende problem
I 2017 hentede Fængselsforbundet 65-70 millioner kroner hjem i arbejdsskade-erstatninger til dets cirka 2.500 medlemmer, og forbundet har for tiden godt 200 verserende arbejdsskadesager. Halvdelen drejer sig om ulykker. Resten om psykiske belastnings-traumer, og de ansatte i landets fængsler er blandt de dyreste medarbejdere at forsikre, da vold og trusler er en del af deres hverdag.
- Vi har et stigende problem med vold mod vores medlemmer, men det er ikke altid det værste at få en på lampen. Nogle gange er det værre, hvis du gennem længere tid arbejder i et miljø, hvor tonen er rå, og du nærmest dagligt bliver udsat for trusler mod dig selv eller din familie, siger Kim Østerbye.
Oldnordisk tankegang
- Det kan føre til depression og belastningsreaktioner som PTSD (posttraumatisk stress, red.), og det undrer os, at PTSD i arbejdsskadesystemet i dag er to forskellige sygdomme. En for de danske soldater, der har været i krig. Og en for alle faggrupper, siger han.
Kim Østerbye mener, at lovgivningen bør laves om. Både i forhold til, hvordan PTSD bliver vurderet i arbejdsskadesystemet. Men også så tvivlen kommer den skadelidte til gode, hvis for eksempel en soldat, en betjent eller en Falckredder får en blødning eller blodprop i hjernen efter en stressbelastning eller redningsaktion på jobbet.
- Der er i dag en oldnordisk tankegang i arbejdsskadesystemet, hvor man ikke tænker hovedet og psyken som en del af kroppen, siger Kim Østerbye.
- Vores problem er ofte at dokumentere, hvad det præcis var i vores medlems arbejde, der førte til, at vedkommende gik psykisk ned. Som det er i dag, kommer tvivlen aldrig den skadelidte til gode, konstaterer han.
Respekt for veteraner
Også i Politiforbundet ser man gerne, at der bliver ens regler for soldater og alle andre, der arbejder i felten.
- Al respekt for de danske krigsveteraner. Men der bør være de samme retningslinjer, uanset om du får PTSD at være i krig, eller fordi du som betjent, fængselsbetjent, brandmand, Falckredder, buschauffør eller socialrådgiver over en længere periode er blevet udsat for vold, trusler eller aggressioner på dit job, siger forbundssekretær Flemming Olsen, Politiforbundet.
Det ønske deles af Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) og næstformand for Transportgruppen 3F.
- Jeg kan ikke være andet end enig. Der bør gælde de samme regler for vores medlemmer og al andet front-personale, der kommer til skade eller går ned med flaget på grund af deres arbejde i felten, siger Flemming Overgaard.
Svært at få anerkendt
For at få anerkendt PSTD som en arbejdsskade er det ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) i dag ikke nok, at en soldat har været i krig.
- Du skal også kunne dokumentere, at du har været udsat for en meget traumatisk eller livstruende oplevelse. Det er som om, at der i arbejdsskadesystemet er en ligning om, at soldaterne jo selv har valgt at blive sendt i krig. Der er opbygget nogle kæmpestor krav til, hvad man mener, at soldaterne skal kunne tåle i forhold til andre menneske, siger jurist og konsulent Åse Lindman, der arbejder med arbejdsskader i HKKF.
- Det er meget sværere for vores medlemmer at få anerkendt psykiske lidelser og skader, der ikke kan ses på et røntgenbillede, end det er at få anerkendt fysiske skader, siger hun.
Fagbladet 3F