Sommerferie betyder lange morgener, ture i bilen, dage på stranden og mere tid sammen, men ferien err også en god anledning til at finde bøgerne frem sammen med it barn - og helt uden at læsningen behøver at føles som lektier.
For de yngste kan en højtlæsningsbog blive et fast og hyggeligt holdepunkt før sengetid. Barnet kan vælge historien, kigge med på billederne og gætte på, hvad der sker på næste side. Det vigtigste er ikke, hvor mange sider I når, men at barnet forbinder bøger med nærvær, fantasi og gode oplevelser sammen med en voksen.
Børn, der er begyndt at læse selv, kan have glæde af, at I skiftes til at læse. Den voksne kan tage en side eller et afsnit, og barnet kan læse det næste. På den måde bliver historien ved med at være spændende, selv om nogle af ordene stadig kræver lidt ekstra arbejde.
Større børn kan få lov til selv at vælge bøger efter deres interesser. Det kan være alt fra humor og mysterier til dyr, fodbold, venskaber eller fantasy. Når barnet selv har været med til at vælge, er der ofte større chance for, at bogen faktisk bliver åbnet.
Selv korte læsestunder i ferien kan være med til at holde læsevanen ved lige. Ti minutter i hængekøjen, et kapitel i sommerhuset eller en bog på bagsædet tæller også. Det kan samtidig gøre overgangen tilbage til skole og hverdag lidt lettere, fordi barnet ikke først skal finde læserytmen igen efter en lang pause.
Hos Plusbog finder du børnebøger til forskellige aldre og læseniveauer – både til højtlæsning, børn, der lige har knækket læsekoden, og større børn, der helst vil læse videre helt på egen hånd.
Find bøger til sommerens hyggelige læsestunder hos Plusbog.