De to selskaber har tilbudt 60,50 dollar per aktie. Det værdisætter PayPal til mere end 53 milliarder dollar - svarende til omkring 346 milliarder kroner.
Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger fra nyhedsbureauet Reuters, der har talt med anonyme kilder med kendskab til sagen. Buddet skal være afgivet tidligere i juli og ligger omkring 28 procent over PayPals lukkekurs tirsdag.
Planen er ifølge Reuters, at Stripe og Advent skal eje halvdelen af PayPal hver. PayPal, Stripe og Advent har ikke ønsket at kommentere oplysningerne, og det er endnu uvist, om buddet fører til en handel.
PayPal var blandt de første store tjenester til digitale betalinger, men selskabet er de senere år blevet presset af blandt andet øget konkurrence og svagere vækst.