Lange arbejdsdage. Usikkerhed om, hvornår man har fri. Ondt i maven. Sådan lyder nogle af de fortællinger, som fængselsbetjent og tillidsmand Erik Larsen må lytte til fra kollegaerne.
Arbejdsmiljøet i landets fængsler lider under personalemangel og rekrutteringsproblemer, forklarer Erik Larsen. Han arbejder som fængselsbetjent i Vestre Fængsel i København og er fællestillidsmand for fængslerne i Hovedstadsområdet, der dækker København og Nordsjælland.
- Mange går rundt med ondt i maven, fordi de ikke er klar over, hvornår de har fri. Fyraften klokken to om eftermiddagen kan sagtens blive til klokken 22, hvis ikke der er nogle til at dække eftermiddagsposterne. Du går to betjente til 35 indsatte, og hvis der ikke dukker en afløser op, må man jo blive. Det gør det næsten umuligt at få balancen mellem arbejde og familie til at passe, siger Erik Larsen til Avisen.dk.
Sammen med de andre tillidsrepræsentanter fra Fængselsforbundet, var han tirsdag i Nyborg til stormøde. Her var den primære dagsorden at formulere en række initiativer, der skal styrke Kriminalforsorgen - og især de ansatte arbejdsmiljø.
Meget overarbejde
I november 2017 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale, der sender 600 millioner kroner ekstra til Kriminalforsorgen. Aftalen indeholder en række tiltag og nye arbejdsopgaver og skal samtidig tilføje 250 nye årsværk.
- Vi oplever, at overarbejdet hober sig op. Der er blevet tilført mange ekstra penge til Kriminalforsorgen, men der er ikke taget højde for, at personalesituationerne gør, at det er svært løfte opgaverne. Det har simpelthen ikke kunnet lade sig gøre at rekruttere nok folk, siger Erik Larsen.
- En del af aftalen var, at der skulle opnormeres på bandeafdelingerne. Det er hårdt arbejde, der kræver meget. På Vestre Fængsel blev der afsat 11 nye årsværk til det, men de kom aldrig. Det var bare timerne, vi fik. Det er altså 200 ekstra vagter om måneden, siger han.
Sidste år blev der ifølge Fængselsforbundet udbetalt 60 millioner kroner i overarbejde. Og allerede i år er det tal oppe på 100 millioner kroner.
Kæmper med rekrutteringen
Erik Larsen forstår godt, at det kan være svært at lokke nye folk til faget, når arbejdsmiljøet er, som det er i øjeblikket.
- Vi manglede allerede folk inden aftalen. Der er en hård tone i fængslerne i forvejen, og hvis ikke medarbejderne behandles anstændigt, fordrer det ikke rekrutteringen. Jeg har været fængselsbetjent i 15 år, men det er første gang, at kolleger åbent siger, at de ikke vil anbefale faget til andre, siger Erik Larsen.
Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde anerkender overfor Avisen.dk, at det har været svært at rekruttere folk til de nye årsværk, men at den politiske aftale indeholder gode tiltag, der på sigt vil komme arbejdsmiljøet til gavn.
Det er Erik Larsen for så vidt enig i. Men han understreger, at det kun sker, hvis man får lokket nok nye folk til.
- Hvis vi kunne rekruttere medarbejderne, tror jeg på det, for det er nogle gode initiativer, der er i aftalen. Men vi er eksempelvis 50 mand mindre end i januar på trods af aktiv rekruttering. Jeg synes ikke, det ser lyst ud, siger Erik Larsen.
Flere fanger, færre fængsler
De seneste år er en række fængsler og arresthuse blevet lukket, samtidig med at der er kommet flere indsatte. Det betyder færre og større fængsler med flere fanger, og når der ikke er personale nok, kan det mærkes.
- Vores opgave er ikke kun at holde styr på fangerne. Det er i høj grad også resocialiseringsdelen. Vi skal få vendt de her mennesker ind på den rigtige løbebane igen. Den opgave bliver sværere at løfte, når der kommer flere indsatte. Fangerne hjælper jo ikke sig selv videre, siger Erik Larsen.
- Vi løfter en samfundsmæssig vigtig opgave, som nogle skal løse. Samfundet kan ikke fungere, hvis ikke nogle tager sig af dem, der ikke kan indordne sig. Det er derfor, jeg er her, og jeg tror mange af mine kolleger er her af samme grund, siger Erik Larsen.