Fængselsbetjente forlader jobbet, og det kniber med at tiltrække nye. Fængselsforbundet lancerer tre initiativer, der skal styrke arbejdsmiljøet.
Siden 2013 har 732 forladt jobbet som fængselsbetjent. Og det er ikke lykkedes at rekruttere nye betjente i samme omfang, viser tal fra Fængselsforbundet. I dag mangler der ifølge forbundet flere hundrede betjente for at få vagtplanerne til at gå op.
Og det er en udvikling, der går ud over arbejdsmiljøet blandt de omkring 2.300 betjente, lyder det fra forbudets formand, Kim Østerbye.
Forleden var Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter indkaldt til stormøde, hvor de blev enige om tre initiativer, der ifølge dem skal 'redde Kriminalforsorgen'. Og skabe bedre rammer for jobbet så flere har lyst til en karriere inden for murerne.
Fængselsforbundets tre initativer:
- Vis tillid til den uniformerede gruppes faglighed, inddrag personalet i beslutningerne og giv dem fleksibiliteten tilbage i vagtplanlægningen.
- Fasthold erfarne medarbejdere. Drop nærigheden og giv os en løn, som flytter noget.
- Styrk rekrutteringen af nye betjente. Opret en skole i Jylland og drop SU under uddannelsen af nye betjente.
UDVID 
Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, er dog optaget af at holde antallet af ansatte op mod antallet af indsatte.
- I perioden fra 2013 til 2016 faldt antallet af indsatte med 14 procent, og antallet af ansatte med 11 procent. Udviklingen vender i 2017 og i 2018, hvor der kommer flere indsatte. Så det krydspres, medarbejderne oplever, skyldes, at udviklingen er vendt, og antallet af indsatte stiger hurtigere, end vi kan rekruttere, siger Thorkild Fogde til Avisen.dk.
Medarbejderne vil inddrages mere
Medarbejderne efterlyser, at de bliver mere inddraget i det daglige, fortæller Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.
- Det, vi hører fra medarbejderne, er, at deres faglighed er under pres, og de oplever, at beslutninger trækkes henover hovedet på dem. Hvordan de ting, der besluttes centralt i styrelsen, skal implementeres, oplever medarbejderne ikke altid at have indflydelse på, siger Kim Østerbye til Avisen.dk.
I Kriminalforsorgen siger Thorkild Fohde, at man allerede forsøger at inddrage medarbejderne.
- Aktivitetsniveauet er højt lige nu, og det kan være svært af følge med. Vi forsøger løbende at inddrage medarbejderne og laver projektgrupper, der arbejder med de ting, vi skal implementere. Men jeg tager naturligvis til efterretning, at medarbejderne ikke føler sig tilstrækkeligt hørt, siger Thorkild Fogde.
Hvorfor tror du, at medarbejderne har den oplevelse?
- En ting er det faktum, at vi er underbemandede. Der er kommet flere indsatte, og derfor halter vi efter. Det presser organisationen. Samtidig kommer en række nye tiltag ind - nyt IT, vagtplanlægning, strukturer, enheder og så videre. Det øger fornemmelsen af stress. Men mit svar er så også, at de tiltag er en del af løsningen på lang sigt, siger Thorkild Fogde.
Aftale sikrer penge
De nye tiltag, Thorkild Fogde henviser til, er en del af en aftale fra 2017 indgået af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalen sender blandet andet 600 millioner kroner ekstra i retning af Kriminalforsorgen de næste fire år. Samtidig skulle den gerne udmønte sig i 250 nye årsværk.
Kim Østerbye fra Fængselsforbundet var både dengang og nu glad for aftalen. Men den af aftalen, der handler om de 250 årsværk, har indtil videre været svær at indfri.
- Lige nu kan vi ikke rekruttere alle de 250 årsværk, der mangler. Samtidig ansættes der færre, end der stopper. Så lige nu dækker medarbejderne selv ind ved at arbejde over. På den måde fodrer vi lidt systemet med fugle på taget, siger Kim Østerbye.
En fængselsbetjent har ifølge Fængselsforbundet i snit tre dages overarbejde om måneden set over et helt år.
En af de nye arbejdsopgaver, Kriminalforsorgen har overtaget, er transport af fanger, der tidligere hørte under politiet. Til det går 90 af de 250 årsværk, som bliver rekrutteret særskilt, fortæller Thorkild Fogde.
Han erkender, at det lige nu kræver overarbejde at dække de resterende årsværk. På sigt vil aftalen dog skabe bedre forhold for medarbejderne, forudser han.
- Der er initiativer til at nedbringe vold og trusler, hvilket i fremtiden vil give bedre arbejdsmiljø, mindre sygdom og dermed også fastholde flere i jobbet. En del af aftalen er også, at vi skal modernisere os. Der kommer færre og større fængsler med flere fanger, siger Thorkild Fogde.
Lok flere til
Uddannelsen til fængselsbetjent er en vigtig nøgle til at sikre bemandingen i de danske fængsler. Siden 2013 har 378 søgt ind på uddannelsen.
Og det er for lidt, mener Fængselsforbundet, der foreslår, at de studerende ikke skal have SU, men løn under uddannelsen. Desuden så forbundet gerne, at der oprettes en ny skole i Jylland.
- Efter 10 uger i skole, begynder de studerende i tjeneste og tæller som en mand i vagtplanen. De udfylder et reelt hul og er en del af den faste stab. Derfor bør de også få løn for deres arbejde i stedet for SU, siger Kim Østerbye.
Thorkild Fogde kalder løn i stedet for SU for et politisk spørgsmål. Direktøren har dog selv sine bud på, hvordan flere lokkes til hvervet.
- Det afgørende er, at vi knækker kurverne for vold, trusler og sygefravær. Så længe det er billedet af Kriminalforsorgen, er det svært at trænge igennem med de gode ting. Som fængselsbetjent er du med til at gøre en forskel, og du løfter en vigtig samfundsmæssig opgave hver eneste dag.