Du og mange andre danskere tror måske, at det er en uddannet socialrådgiver, der møder de folk, der går på jobcentret for at tale om arbejdsløshed, sygemelding, førtidspension eller kontanthjælp.
Men socialrådgiverne udgør kun omkring 40 procent af bemandingen på jobcentrene.
Det viser tal, som HK Kommunal har trukket ud for Avisen.dk.
Socialrådgivere lægger således 3.167 årsværk på kommunernes jobcentre. HK’ere udgør de resterende 4.859 årsværk.
Men betegnelsen HK'er siger ikke noget om deres uddannelsesbaggrund. Udover 359 såkaldte socialformidlere er der ingen tal for de øvrige i alt 4.500 fuldtidsstillinger.
De har meget forskellige baggrunde - alt fra frisør og tømrer til revisor og akademiker - og der er ingen krav om en formel efteruddannelse, påpeger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.
- Der er ingen tvivl om, at der er medarbejdere, der ikke har fået grundlæggende uddannelse i forhold til de opgaver, de sidder med, og det bliver et problem for borgerne og kommunerne, siger Mads Samsing.
Det er jo et urimeligt krav at bede dem navigere i kompleks lovgivning. Men det skal man altså kunne
Kommunerne bruger forskellige kurser til de nyansatte. Nogle kommuner har deres egen. Men HK Kommunal har flere gange forsøgt at få indført en fælles basisuddannelse. Indtil videre uden held.
Ergoterapeut kan være god baggrund
Mads Samsing understreger, at det er positivt, at der er flere veje ind på jobcentrene.
- Men det er problematisk, at der ikke er en fælles faglighed blandt medarbejderne på jobcentrene, siger han.
Ifølge HK er jobcentrene gået målrettet efter at hente medarbejdere ind med forskellig baggrund - både håndværkere og akademikere.
- Hver enkelt er ansat med god grund. Ergoterapeut kan eksempelvis være en god baggrund, hvis man skal arbejde med sygedagpengeområdet og hjælpe mennesker med skånebehov tilbage på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt at få medarbejderne til at spille sammen, siger Mads Samsing.
Dansk Socialrådgiverforening kender udmærket til problematikken med medarbejdere på jobcentrene uden relevant uddannelse.
- Mange steder ser vi jo ansatte med en frisørbaggrund. Jeg har hørt jobcenterchefer sige, at det er, fordi frisørerne er så gode til at tale med folk. Men det er jo ikke det, vi gør på jobcenteret. Man skal kommunikere systematisk for at afdække forhold og behov, motivere og afgrænse samtalen. Det er jo noget markant andet end bare at tale med folk, siger formand for socialrådgiverne, Majbrit Berlau.
Skal kende 23.000 sider lovgivning
Majbrit Berlau lægger vægt på, at socialrådgiverne ikke opfatter jobcentrene som et område, de har patent på.
- Kan vi arbejde sammen med andre faggrupper? Ja, det kan vi godt. Synes vi, det er problematisk, at man nogle steder ansætter folk uden nogen praktisk baggrund for at arbejde med det her og uden at give dem et reelt uddannelsestilbud? Ja, det synes vi, siger Majbrit Berlau.
Hun oplever, at de ansatte uden relevant uddannelse ofte knækker under presset.
- Eller endnu vigtigere for ledelsen, at de efter et par dages jurakursus ikke har det totale overblik over den 23.000 sider lange lovgivning på området. Det er jo et urimeligt krav at bede dem navigere i kompleks lovgivning. Men det skal man altså kunne, så borgere får deres rettigheder og bliver stillet overfor de lovmæssige forpligtelser, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at den manglende uddannelse er et problem.
- KL mener ikke, at der mangler en jobkonsulent-uddannelse, da netop mangfoldigheden og de forskellige kompetencer blandt medarbejderen er afgørende på beskæftigelsesområdet, skriver Niels Arendt, der er kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL, i en mail til Avisen.dk.