Som 12-årig begyndte Lasse Bjørn Møller at udveksle nøgenbilleder og seksuelle ydelser online for at tjene penge.
Han fortalte ikke de voksne om det.
En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at syv ud af ti adspurgte fagpersoner på børne- og ungehjem har oplevet bekymrende situationer i unges digitale liv, og at de ansatte mangler viden og redskaber.
Lasse Bjørn Møller var kun 12 år, da han begyndte at udveksle nøgenbilleder og seksuelle ydelser på nettet for at tjene penge. Han boede på et børne- og ungehjem, men de voksne omkring ham fik ikke noget at vide om, hvad han foretog sig online.
Lasse havde tidligere haft dårlige oplevelser med at fortælle voksne om svære ting. Derfor holdt han også sine oplevelser på nettet for sig selv.
- Jeg havde brug for, at der var en pædagog dengang, som satte sig ned, tog en snak med mig og lyttede, men sådan blev jeg ikke mødt. Jeg havde derfor ikke tillid til at dele mine oplevelser med de voksne – hverken de mindre ting eller det mere alvorlige som at udveksle nøgenbilleder online, siger Lasse Bjørn Møller.
Hans historie er en del af en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, der undersøger digital kriminalitet og udsathed blandt unge på børne- og ungehjem.
Mange bekymrende situationer
Rapporten viser, at 70 procent af de adspurgte fagpersoner inden for det seneste år har oplevet situationer, der har gjort dem bekymrede for unges udsathed for eller involvering i digital kriminalitet og risikoadfærd.
55 procent har mistanke eller viden om, at unge har været udsat for digital mobning og chikane, mens 42 procent peger på seksuelle digitale krænkelser mellem unge, og 36 procent angiver afpresning online.
Samtidig mener 28 procent af fagpersonerne ikke, at de har tilstrækkelig viden om digitale platforme, mens 19 procent ikke føler sig klædt på til at arbejde forebyggende med digitale risici og kriminalitet.
Frygten for de voksnes reaktion
Det er ikke kun manglen på viden hos de voksne, der bekymrer. De unge fortæller i rapporten, at frygten for kontrol, overvågning og bebrejdelser kan forhindre dem i at søge hjælp, når de oplever noget ubehageligt online.
Tillid og respekt for privatlivet er derfor afgørende, hvis de voksne skal have indblik i de unges digitale liv.
Det er en problemstilling, som Avisen.dk også tidligere har beskæftiget sig med i artikelserien Skyggesider. Her har vi undersøgt de internationale online-miljøer omkring blandt andet The Com og 764, hvor børn og unge kan blive manipuleret, groomet og afpresset. Serien har blandt andet belyst, hvordan kontakt på almindelige digitale platforme kan udvikle sig til alvorlige krænkelser, og hvorfor det kan være svært for børn at fortælle voksne, hvad der foregår.
Lasse Bjørn Møllers historie har ikke relation til vores serie, da vi ikke har talt med ham selv, men mekanismerne ligner hinanden. Skam og dårlige erfaringer med at tale med voksne kan spille ind, når unge oplever eller involveres i ting online, som de frygter, at de voksne vil reagere negativt på.
Søger redskaber til de voksne
Det Kriminalpræventive Råd efterlyser nu en mere målrettet forebyggelse for de mere end 4.500 unge, der er anbragt på landets børne- og ungehjem.
- Vi har de senere år haft fokus på unges digitale liv og målrettet forebyggelsen mod dem og deres forældre og lærere på almenområdet, men vi overser unge, der er anbragt på børne- og ungehjem. Det er en særlig udsat gruppe, der er i øget risiko for at blive udsat for og involveret i digital kriminalitet, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Ifølge rådet skal medarbejderne have bedre viden om de digitale platforme og flere konkrete muligheder for at hjælpe unge, der oplever krænkelser, afpresning eller andre problemer online. Samtidig skal de unge kunne føle sig trygge ved at fortælle om deres oplevelser, uden at de frygter at blive mødt med bebrejdelser eller kontrol.