Antallet af optagne på landets videregående uddannelser slår igen i år rekord. Og blandt dem, der optager flere end sidste år, er både pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen.

Det sker på trods af utallige sager om nedskæringer og dårlige normeringer i landets daginstitutioner. Et stresset arbejdsmiljø, hvor flere knækker halsen på landets sygehuse og folkeskoler samt flere episoder, hvor socialrådgivere udsættes for trusler og vold.

Samtidig har de danske politikere ifølge Morten Ejrnæs, der er lektor ved Aalborg Universitet, ikke gjort meget for at fremme disse professioners anseelse.

Når de unge alligevel stadig ønsker at uddanne sig til pædagog, lærer, socialrådgiver eller sygeplejerske, skyldes det ifølge Morten Ejrnæs, at fagene er en så integreret del af vores samfund, at vi har svært ved at se det uden.

NYHEDER

Læs også:

"Tragedie af forældreomsorg": I morges var jeg 20 min. om at aflevere

Centrale for velfærdssamfundet

- Jeg tror, der i befolkningen er en bred forståelse af, at de her faggrupper er centrale for, at samfundet kan fungere, og for at vores børn og unge kan få en opvækst, som forældrene er trygge ved, fordi de professionelle, der har med dem at gøre, er uddannede. De værdsætter, at pædagoger og lærere har en mening om, hvordan børnene skal stimuleres, og hvordan socialiseringen og læringen skal foregå. Jeg tror også, der er mange, der ved, at når man er ude for sociale problemer, er det vigtigt, at der er fagfolk, der har mulighed for at gribe ind og støtte. På den led tror jeg, at der – også blandt de unge mennesker, der nu har valgt disse uddannelsesretninger – er en bred forståelse for, at disse uddannelser kan gøre dem til frontmedarbejdere i det velfærdssamfund, som de opfatter sig som en del af, siger han og tilføjer:

NYHEDER

Læs også:

Hospitalsansatte gjorde det umulige: Opfyldte døende piges ønske

- De unge er i hvert fald ikke blevet skræmt væk fra disse job på grund af politikernes retorik om nødvendige indskrænkninger og tanker om, at velfærdssamfundet skal slankes. Det kunne man ellers godt have frygtet.

Ifølge Morten Ejrnæs er en anden årsag til, at der stadig er mange, der søger ind på disse uddannelser, også et usikkert jobmarked, hvor det at uddanne sig til folkeskolelærer eller pædagog føles sikkert, fordi det er job, der formentlig vil blive ved med at eksistere.

NYHEDER

Læs også:

Sygeplejerske til patienter: Undskyld, men jeg nægter at løbe stærkere

Nødvendigt med flere hænder

Mens stigningen i optaget på pædagog-, sygeplejerske,- og socialrådgiveruddannelsen ligger på mellem 3 og 8 procent, findes den største stigning blandt lærerne. Her er der nemlig optaget 14 procent flere end i 2015.

Den stigning mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, dog i høj grad skyldes det fald i antallet af optagne, der skete i 2013 og 2014 efter striden om den nye folkeskolereform og arbejdstidsaftale. Og de ekstra hænder, der kommer ud af det i sidste ende, er også afgørende, pointerer han.

- Nu stiger tallet så igen, og det er også nødvendigt, hvis vi skal have det antal lærere, der er brug for i folkeskolen. Mange kommuner taler om, at de har svært ved at rekruttere lærere, siger han.

Generelt tror Anders Bondo Christensen dog ikke, at de mange eksempler på dårligt arbejdsmiljø og lærerflugt kan skræmme de unge helt væk.

- Da jeg selv søgte ind på læreruddannelsen, var det fordi, jeg ville være lærer. Jeg undersøgte hverken overenskomst eller folkeskolelov. Der er heldigvis stadig unge mennesker, der har det på samme måde. Jeg tror, det gælder for de fleste uddannelser, at man er mest optaget af, om faget er spændende, og om det er noget, man har lyst til at investere sin tilværelse i, siger han.

NYHEDER

Læs også:

"Chokerende": Så mange sygeplejersker plages af stress