DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt leder efter Danmarks Sejeste Idrætslærer 2026.
Alle kan indstille en lærer eller et lærerteam frem til den 8. december.
Kender du en idrætslærer, der kan få selv de mest skeptiske elever til at glæde sig til idrætstimerne?
Så er der nu mulighed for at give læreren en særlig anerkendelse. Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt har åbnet for indstillinger til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer 2026. Prisen uddeles for ottende gang og går til en lærer eller et lærerteam, der skaber idrætsglæde, fællesskab og plads til elever med forskellige forudsætninger.
Tidligere håndboldlandsholdsspiller Jesper Nøddesbo er nyt medlem af juryen.
- Idrætslærerne spiller en vigtig rolle i at skabe rammerne for det, så børn med forskellige forudsætninger får lyst til at være med, siger Jesper Nøddesbo.
25.000 kroner på spil
Vinderen får 25.000 kroner fra A-Sport til nyt idrætsudstyr på skolen. Derudover får skolens idrætslærere gavekort til kurser hos Dansk Skoleidræt. Alle kan indstille en kandidat med en skriftlig begrundelse eller en kort video, og fristen er den 8. december 2026 klokken 23.59.
Fem finalister, én fra hver region, offentliggøres den 18. januar 2027. Vinderen kåres i februar på baggrund af en offentlig afstemning og juryens vurdering.
Du kan indstille din kandidat her