AI kan give hurtigere diagnoser og bedre behandling.
Men teknologien kan også begå fejl eller stille nogle patientgrupper dårligere.
Det Etiske Råd peger i en ny redegørelse på tre centrale udfordringer.
Kunstig intelligens kan blive en vigtig hjælp for læger og andet sundhedspersonale. Men hvem har ansvaret, hvis teknologien tager fejl?
Det er et af spørgsmålene i en ny redegørelse fra Det Etiske Råd, der undersøger mulighederne og de etiske dilemmaer ved AI i sundhedsvæsenet.
Rådet fremhæver især tre udfordringer: skævheder i teknologien, manglende gennemsigtighed og placeringen af ansvaret. AI-systemer kan eksempelvis fungere dårligere for bestemte patientgrupper, hvis de ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i de data, teknologien er udviklet på baggrund af. Samtidig kan det være vanskeligt for sundhedspersonalet at gennemskue, hvorfor et AI-system anbefaler en bestemt behandling.
- Når AI indgår i en klinisk beslutning, er det vigtigt, at sundhedspersonalet har mulighed for at vurdere og udfordre teknologiens forslag, siger Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd.
Hun understreger også betydningen af patienternes mulighed for at give informeret samtykke.
Ifølge rådet afhænger gevinsterne ved AI af, hvordan teknologien indføres og anvendes. Sundhedspersonalets faglighed og omsorgen for patienterne skal fortsat være centrale. Redegørelsen indeholder ikke formelle anbefalinger, men skal danne grundlag for debat om fremtidens brug af AI i sundhedsvæsenet.