Cristiano Ronaldo har torsdag meddelt, at han stopper på det portugisiske landshold med øjeblikkelig virkning.
Den 41-årige superstjerne sætter dermed punktum for en landsholdskarriere, der begyndte i 2003.
En af verdens bedste fodboldspillere gennem tiderne har spillet sin sidste landskamp.
Cristiano Ronaldo har torsdag annonceret sit farvel til Portugals landshold i en video på Instagram.
- Til det portugisiske folk. Dagen er kommet, hvor jeg afleverer trøje nummer syv tilbage til landsholdet, siger Ronaldo blandt andet i videoen.
Beslutningen har ikke været let for den portugisiske stjerne.
- Det har ikke været en nem beslutning, siger han.
En karriere fyldt med rekorder
Ronaldo forlader landsholdet som den spiller i verden, der har scoret flest landskampsmål nogensinde.
Det blev til imponerende 146 mål i 234 kampe for Portugal. Han var desuden med til at sikre Portugal landets første EM-titel i 2016 og har siden vundet Nations League to gange.
En ung Christiano Ronaldo i 2003. Foto: Andrew Budd/Reuters/Ritzau Scanpix
Dermed slutter et af fodboldhistoriens største landsholdskapitler.
Ronaldo forventes ifølge TV 2 at få en officiel afskedskamp i Lissabon.