Er det i orden, at kommuner som en del af deres sagsbehandling undersøger borgeres åbne Facebook-profiler? Ja, mener knap to ud af fem danskere.
Det viser en dugfrisk undersøgelse blandt 1.040 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk.
Der er dog flere - lidt over halvdelen - af de adspurgte, der svarer nej til, at kommunen må følge med i borgernes liv over Facebook.
Men det er de danskere, der accepterer, at kommunerne lurer med på nettet, som forstår tidsånden bedst. Sådan lyder vurderingen fra Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS).
- Det er et udtryk for en realitetssans, for det er ret let for det kommunale at gøre de her ting. Hvor de 51 procent måske ikke rigtig er fulgt med udviklingen, siger han til Avisen.dk.
Det er blevet mere almindeligt, at kommunen bruger sociale medier, når de foretager sagsbehandling. I en rundspørge til landets fem største kommuner, som Avisen.dk foretog i december, svarede alle fem, at Facebook er en del af sagsbehandlingen i deres kommune.
Og Søren Schultz Hansen forventer, at kommunerne på sigt vil bruge sociale medier i deres sagsbehandling i endnu højere grad end i dag.
Facebook bruges som trussel
I december skabte det en hidsig debat, da Avisen.dk kunne fortælle, at Aalborg Kommune kiggede med, da den sygemeldte Anita Bang Degn lagde billeder på Facebook af sine hjemmebagte julekager. Det fik nemlig kommunen til at tvinge hende op i arbejdstid i hendes praktik.
På den måde kan billeder fra Facebook blive anvendt som en trussel. Og det er en helt forkert tilgang, mener professor Lars Uggerhøj fra Aalborg Universitet, der forsker i socialt arbejde og borgeres møde med offentlige myndigheder.
Hvis en borger kan mere end forventet, burde det ikke blive opfattet negativt, påpeger han. Lars Uggerhøj vurderer, at kommunerne bevæger sig på grænsen af, hvad der er etisk forsvarligt, når de kigger borgerne over skuldrene via sociale medier.
- Det ville være det samme, som hvis man satte detektiver til at holde øje med folk, hvis ikke Facebook eksisterede. Så kunne man simpelthen sætte folk til at overvåge folk i deres lejlighed. Der synes vi måske, at det begynder at overskride en etisk grænse, men i virkeligheden er Facebook-overvågning også en overskridelse, siger han.
Både plusser og minusser
Når befolkningen er splittet i synet på, om kommunen må bruge Facebook som en del af deres sagsbehandling, afspejler det en generel problematik knyttet til overvågning, vurderer erhvervsforsker Søren Schultz Hansen.
- På den ene side kommer vi ikke uden om, at det er en form for overvågning eller indblanding i private forhold. Men på den anden side giver det en rigtig god fornemmelse af, hvad der foregår i folks liv, hvis man bruger det på den rigtige måde, siger han.
Finder kommunen oplysninger, som kan være relevante i sagsbehandlingen, må de godt bruges. Det er dog helt afgørende, at oplysningerne aldrig står alene, fastslog Folketingets Ombudsmand tilbage i 2011.
Søren Schultz Hansen mener ikke, at den nuværende lovgivning tager tilstrækkelig højde for, hvordan offentlige myndigheder må bruge sociale medier. Derfor efterlyser han større klarhed over, hvor grænserne går.
1.040 danskere, heraf 512 mænd, har svaret på følgende spørgsmål:
Mener du, at det er i orden, at kommuner i forbindelse med behandling af borgeres sager undersøger deres åbne Facebook-profiler?
Sådan blev der svaret:
- Ja: 38%
- Nej: 51%
- Ved ikke: 11%
Data er vægtet på køn, alder og region i hht. Danmarks Statistiks fordelinger.
Dataindsamlingsperiode: 2/2/2017 til 2/10/2017
Kilde: Analyse Danmark ApS