Facebook er et overflødighedshorn af billeder fra ferier, fester og andre begivenheder. Billederne er en dør på klem ind til folks privatliv, som kommunerne kan bruge i deres vurderinger af borgere.
Men kommunerne bør træde varsomt, når de bruger Facebook til sagsbehandling, mener professor Lars Uggerhøj fra Aalborg Universitet. Han forsker i socialt arbejde og borgeres møde med offentlige myndigheder.
- Jo mere myndighederne overvåger borgernes Facebookprofiler, jo mere risikerer man, at der opstår mistillid mellem borgerne og systemet, siger han til Avisen.dk.
I befolkningen er der delte meninger om, hvorvidt kommunerne som en del af deres sagsbehandling må undersøge borgeres åbne Facebook-profiler.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1.040 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk. Mens knap to ud af fem - 38 procent - finder det i orden, mener lidt over halvdelen, at det er forkert.
Bør ikke få betydning for ydelser
I december skabte det stor debat, at Avisen.dk kunne fortælle, hvordan Aalborg Kommune kiggede med, da den sygemeldte Anita Bang Degn lagde billeder på Facebook af sine hjemmebagte julekager. Det fik nemlig kommunen til at tvinge hende op i arbejdstid i hendes praktik.
Og i dag fortæller Avisen.dk, hvordan Janne, der det meste af tiden bruger kørestol eller krykker, fik vurderet sin sag i Frederikssund Kommune på baggrund af Facebookbilleder, hvor hendes hjælpemidler ikke var synlige.
På den måde kan billeder fra Facebook blive anvendt som en trussel, forklarer Lars Uggerhøj.
- Problemet er, at myndigheden går ind og tolker, at når der ikke er krykker på et billede, eller fordi der bliver lavet småkager, så er det lig med, at man ikke kan bevilge en ydelse såsom en førtidspension, eller hvad det nu kunne være, siger han.
Men at en borger umiddelbart ser bedre ud end forventet, burde ikke blive opfattet negativt, påpeger han.
- Som myndighed kunne man have den modsatte tilgang og tænke, hvor er det skønt at se, at borgeren nogle gange kan slippe krykken. Det betyder ikke, at borgeren ikke behøver at være berettiget til en ydelse, siger Lars Uggerhøj.
Skubber til grænser
Det er blevet mere almindeligt, at kommunen bruger sociale medier, når de foretager sagsbehandling. I en rundspørge til landets fem største kommuner, som Avisen.dk foretog i december, svarede alle fem, at Facebook er en del af sagsbehandlingen i deres kommune.
Men kommunerne bevæger sig på grænsen af, hvad der er etisk forsvarligt, når de kigger borgerne over skuldrene via Facebook og andre sociale medier, vurderer Lars Uggerhøj.
- Det ville være det samme, som hvis man satte detektiver til at holde øje med folk, hvis ikke Facebook eksisterede. Så kunne man simpelthen sætte folk til at overvåge folk i deres lejlighed. Der synes vi måske, at det begynder at overskride en etisk grænse, men i virkeligheden er Facebook-overvågning også en overskridelse, siger han.
Af den grund bør man i kommunerne holde fast i den professionelle tilgang til det sociale arbejde, mener professoren.
- Og der må man hele tiden overveje, hvilke etiske konsekvenser handlingerne kan have, og om det kan have en modsat virkning, påpeger han.
Borgeren bør vide besked
Hvis man anvender Facebook i forbindelse med sagsbehandling, bør man som myndighed oplyse om det, mener Lars Uggerhøj. Han pointerer, at et centralt udgangspunkt i socialt arbejde er at få skabt tillid mellem borgeren og myndigheden.
- Det, at man formår at skabe en tillidsfuld samtale, er ret afgørende for, om borgeren åbner sig og fortæller om sine problemer frem for at være nervøs for, at hver gang man siger noget, bliver det brugt imod en, forklarer han.
Samtidig påpeger Lars Uggerhøj, at vi i dag lever i et samfund, hvor man som borger endnu ikke helt har indset konsekvenserne af at kommunikere via Facebook.
- Det er en balance, hvor borgeren også er nødt til at gøre sig overvejelser om, hvad det er, man ønsker at kommunikere til omverdenen.