Hvis man skriver en opdatering eller deler et foto på Facebook, kan man godt regne med, at kommunen kigger med og bruger oplysningerne i ens sagsbehandling.

I en rundspørge til landets fem største kommuner, som Avisen.dk har foretaget, svarer de alle fem, at Facebook er del af sagsbehandlingen i deres kommune.

- Vi bruger det til at følge med i borgernes liv, men det er ikke overvågning. Vi bruger det typisk, hvis der er noget i en borgers forklaring, som undrer os. Så kan oplysninger på Facebook bruges til at sammenligne med, siger Pia Damtoft, jobcenterchef i Esbjerg Kommune.

Både København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg svarer, at de retter sig efter, hvad Folketingets Ombudsmand tilbage i 2011 udtalte omkring brugen af Facebook. Ombudsmanden slog dengang fast, at oplysninger, som kan findes på en åben Facebook-profil, kan betragtes som oplysninger, der er offentligt tilgængelige.

Kommuners brug af Facebook er blevet aktuelt, efter sygemeldte Anita Bang Degn fra Aalborg fortalte til Avisen.dk, hvordan hun var blevet straffet af sin kommune med flere timers arbejde i praktik, efter at hun havde lagt billeder på sin Facebook-profil af julekager. Begrundelsen fra hendes sagsbehandler lød, at hvis hun kunne bage, så kunne hun også arbejde mere.

Facebook-oplysninger må aldrig stå alene

Men sådan må Facebook aldrig bruges, lyder det enstemmigt fra alle fem kommuner.

- Facebook må aldrig være det første sted, hvor man som sagsbehandler søger efter oplysninger, og de oplysninger, vi finder, må aldrig stå alene i en afgørelse i en borgers sag, siger Jesper Dahlgaard, arbejdsmarkedschef i Aalborg Kommune.

Han uddyber, at kommunen, efter sagen med Anitas julekager, skal have klarere regler for, hvornår Facebook må bruges.

- Vi bruger det, men vi skal have gjort det mere klart, at det primært skal bruges, hvis vi har en mistanke om noget, som vi vil kunne tjekke efter på Facebook, siger Jesper Dahlgaard, arbejdsmarkedschef i Aalborg Kommune.

I Københavns kommune kigger sagsbehandlerne med på borgernes Facebook-profiler, hvis der er en klar formodning om, at borgeren for eksempel modtager ydelser, som borgeren ikke er berettiget til at modtage. Det må dog kun ske, hvis der en saglig og relevant grund til at gøre det.

Aarhus bruger fælles-profil

Aarhus Kommune har som den eneste af den fem største kommuner nedskrevet regler for brugen af Facebook i sagsbehandlingen.

I retningslinjerne står der, at sagsbehandlerne i kommunen benytter en fælles profil til at søge på Facebook med, og at de alene må søge efter materiale blandt det, der ligger offentligt tilgængeligt, da de ikke må ansøge om venskab for at få fat i yderligere oplysninger.

Odense Kommune fortæller, at de henter oplysninger fra Facebook, hvis de oplysninger, som de har fået andre steder fra, skaber tvivl hos sagsbehandleren. I Odense er det dog altid et krav, at borgeren bliver hørt i oplysninger fundet på Facebook, før de bliver brugt i sagsbehandlingen.

Samtlige kommuner siger også, at sagsbehandlerne gerne må gå ind og kigge på borgeres Facebook-profiler uden først at have spurgt deres chef om lov.

Sager fra de senere år viser, hvordan flere borgere har følt sig forfulgt og overvåget af kommunens medarbejdere. Læs dem her.