På baggrund af vurderinger fra 23 fagfolk beskriver britiske forskere ni mulige veje ind i de voldelige onlinefællesskaber under betegnelsen The Com, som blandt andet omfatter 764 og No Lives Matter.
Rapporten viser, hvordan behov for anerkendelse, fællesskab og kontrol kan spille sammen med voldsfascination og interne belønningssystemer.
For nogle unge begynder det med ensomhed og et ønske om at høre til. Andre søger spænding, magt eller anerkendelse, og for nogle er det fascinationen af ekstrem vold, der trækker.
Det er nogle af de mulige forklaringer på, hvorfor unge bliver en del af The Com, som er et internationalt netværk af onlinefællesskaber, hvor børn og andre sårbare personer bliver udsat for alvorlige overgreb. En ny britisk forskningsrapport fra forskningscentret CREST undersøger, hvad der tiltrækker deltagere til miljøerne, og hvordan fællesskaberne kan være med til at fremme vold og kriminalitet.
The Com omfatter blandt andet de berygtede miljøer 764 og No Lives Matter, der forbindes med grooming, seksuel afpresning, tvungen selvskade og vold. Det er netværk, som Avisen.dk gennem længere tid selv har undersøgt og fortsat undersøger løbende. Gennem omfattende research har vi fulgt konkrete ledende aktører, kortlagt forbindelser mellem miljøerne og dokumenteret, hvordan de bruger sociale medier til at skabe kontakt og bevæge sig mellem forskellige digitale fællesskaber.
Den nye forskning giver et vigtigt indblik i, hvad der kan få mennesker til at søge ind i netop disse miljøer.
Ni forskellige veje ind i The Com
Forskerne bag rapporten har undersøgt 29 mænd, der er sigtet eller dømt for kriminalitet med forbindelse til The Com. Derudover har de inddraget 23 fagfolk med erfaring fra blandt andet forskning, politi og myndigheder. På baggrund af fagfolkenes vurderinger beskriver rapporten ni mulige veje ind i de voldelige fællesskaber.
Nogle unge kan søge et sted, hvor de føler sig accepteret. Andre kan opleve, at de får respekt eller opmærksomhed, som de mangler i deres hverdag. For personer, der føler sig magtesløse, kan det handle om at få kontrol over andre. For nogle bliver miljøerne en måde at håndtere vrede, ydmygelse eller følelsesmæssig smerte på.
Andre søger spændingen ved at overskride grænser. Rapporten beskriver også deltagere, der tiltrækkes af muligheden for at bruge deres tekniske færdigheder og opnå anerkendelse, samt personer med sadistiske eller seksualiserede interesser i at skade andre.
Det betyder ikke, at alle deltagere har de samme motiver. Der kan være flere forskellige og overlappende forklaringer.
Når overgreb giver status
Et af de mest alvorlige forhold i rapporten er beskrivelsen af, hvordan de voldelige fællesskaber kan belønne deltagernes handlinger. Fagfolkene beskriver miljøer med interne hierarkier, hvor medlemmer kan opnå status, respekt og indflydelse.
Anerkendelsen kan være knyttet til, hvor langt en person er villig til at gå, og hvordan andre deltagere reagerer på vedkommendes handlinger. Det betyder, at noget, der uden for miljøet bliver betragtet som dybt skadeligt, internt kan give opmærksomhed og anerkendelse. På den måde kan fællesskabet være med til at presse grænserne for, hvad deltagerne accepterer og gør.
Forskerne fremhæver også et særligt alvorligt forhold: Grænsen mellem offer og gerningsperson kan være flydende. En ung kan blive udsat for manipulation, afpresning eller overgreb og senere selv blive involveret i at skade andre. Det gør miljøerne vanskelige at forstå ud fra en enkel opdeling mellem dem, der udnytter, og dem, der bliver udnyttet.
Skoleskyders dagbog
Rapportens tredje undersøgelse giver et konkret indblik i, hvor langt fascinationen af tidligere gerningspersoner kan række. Forskerne har analyseret den digitale dagbog fra Solomon Henderson, der som 17-årig dræbte en elev, sårede en anden og derefter tog sit eget liv under et skoleangreb i Nashville i USA.
I dagbogen undersøgte forskerne 345 billeder, blandt andet fotos, memes og billeder fra forskellige internetkulturer. De registrerede blandt andet 83 billeder med skoleskydere, 50 med våben og 49 med voldelige højreekstremistiske personer. Flere kategorier kunne optræde i det samme billede. Materialet viste en omfattende fascination af personer, der tidligere havde begået alvorlig vold.
Forskerne vurderer, at Henderson ikke alene dyrkede bestemte ekstremistiske ideologier. Hans beundring rettede sig også mod selve volden og de personer, der havde begået den. Ifølge forskernes analyse ønskede han selv at opnå en plads blandt de voldelige gerningspersoner, han betragtede som forbilleder.
Dermed peger undersøgelsen på, at ønsket om berømmelse og status blandt tidligere gerningspersoner i nogle tilfælde kan være vigtigere end et traditionelt politisk eller ideologisk mål.
Vi følger aktørerne
Den britiske forskning har en direkte forbindelse til det arbejde, Avisen.dk udfører med at undersøge The Com, 764 og dele af det såkaldte True Crime Community, TCC.
TCC er en betegnelse for onlinefællesskaber med interesse for virkelige kriminalsager. Dele af miljøet er præget af dyrkelse af blandt andet skoleskydere og andre voldelige gerningspersoner, og gennem vores egen research har vi dokumenteret forbindelser mellem konkrete aktører i TCC og dele af 764-miljøet.
Vi har desuden fulgt identificerede og verificerede miljøaktører over tid og undersøgt, hvordan de bevæger sig mellem forskellige platforme og digitale fællesskaber. Et væsentligt fund i vores arbejde er, hvordan kendte aktører benytter helt almindelige formater fra ungdomskulturen på nettet. Det kan være memes, populære visuelle trends, korte videoer og livestreams, som umiddelbart ligner meget andet indhold på sociale medier.
Men vores undersøgelser har også omfattet dokumenterede kontaktforsøg fra aktører i miljøerne og brugen af åbne sociale platforme som kontaktflader til potentielle ofre og nye deltagere. Derfor kan man ikke nødvendigvis forstå en aktørs rolle eller hensigt ved blot at se på ét opslag. Det kan være nødvendigt at kende personen bag profilen, vedkommendes forbindelser og den øvrige aktivitet over tid, for at se møntrene tydeligere.
Den nye britiske rapport giver et forskningsmæssigt perspektiv på netop betydningen af de visuelle udtryk og forbindelserne mellem forskellige onlinekulturer. Forskerne peger på, at billeder, memes og andre visuelle udtryk kan rumme væsentlige oplysninger, som man risikerer at overse, hvis man kun undersøger skrevne beskeder.
De fremhæver samtidig, at personer i The Com kan færdes i mange forskellige onlinekulturer, og at deres adfærd derfor ikke kan forstås ved kun at undersøge ét bestemt fællesskab.
Nye muligheder for forebyggelse
Den britiske rapport handler ikke kun om at forstå, hvorfor nogle søger mod de voldelige miljøer. Forskerne undersøger også, hvad der kan bruges til at forebygge, at unge bliver involveret i dem.
Et centralt budskab er, at hjælpen skal tage højde for, hvad den enkelte person søger i fællesskabet.
Hvis en ung søger anerkendelse, identitet eller følelsen af at høre til, kan det være nødvendigt at tilbyde andre, positive fællesskaber, hvor de behov kan blive mødt. Forskerne anbefaler derfor langsigtede alternativer både på nettet og uden for nettet.
De fremhæver også, at gentagen fascination af vold og dyrkelse af tidligere gerningspersoner kan være relevante forhold at undersøge i det forebyggende arbejde.
Rapporten viser, at unge kan blive tiltrukket af de voldelige fællesskaber af vidt forskellige grunde. Nogle søger fællesskab og anerkendelse, mens andre søger magt, spænding eller vold. I miljøerne kan skadelig adfærd give status og respekt blandt andre deltagere og være med til at forstærke den voldelige adfærd. Forskerne finder også en sammenhæng mellem ekstremistiske overbevisninger og vold uden for nettet, men kan ikke fastslå, hvad der får nogle deltagere til at begå fysisk vold.
Rapporten, Paths of Engagement with The Com: A Mixed-Methods Study, blev offentliggjort den 23. oktober 2026 og er udarbejdet af Sandy Schumann, Caitlin Clemmow og Bettina Rottweiler fra University College London og NCITE.