For fem år siden var Søren Jensen med egne ord »pissekriminel og på stoffer«. Smidt ud af skolen, tvangsfjernet fra forældrene og på vej i plejefamilie.
- Min plejefar fik at vide af kommunen, at han skulle få mig til at stoppe med at være kriminel og tage stoffer. Men der var intet krav om, at jeg skulle fuldføre en uddannelse, for det var der ingen, som mente, at jeg nogensinde ville egne mig til. Så står jeg seks år senere og er udlært murer. Det er vildt, siger Søren Jensen.
I dag er den nyuddannede murersvend fra TECHCOLLEGE i Aalborg, 21 år og stolt ejer af et svendebrev med ros og anerkendelse.
Med en mor, der var ufaglært sæsonarbejder i den nordjyske fiskeriindustri og en ufaglært far, der nogle gange havde job og andre gange lå hjemme på sofaen, kommer Søren Jensen ikke fra et hjem med tradition for uddannelse.
Mønsterbryder
- Jeg var en dreng med ild i røven. Jeg lavede ballade, kastede rundt med tingene og forstyrrede i timerne. Jeg var sådan en rigtig lille lorteunge, hvor folk tænkte, at mine forældre ikke opdragede mig, fortæller han.
Søren Jensen lægger murerskeen fra sig, mens han beretter om opholdssteder, plejefamilie, produktionsskolen og til sidst den tekniske skole, der vendte op og ned på hans liv.
En helt ny kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser i følge Ugebrevet A4, at fire ud af ti unge med ufaglærte forældre selv er ufaglærte som 25-årige.
Og mens ni ud af ti akademikerbørn gennemfører en ungdomsuddannelse, gælder det kun seks ud af ti børn af rengøringsassistenter, lagerarbejdere og andre ufaglærte.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at erhvervsuddannelserne er klart bedst til at skabe mønsterbrydere. Og Søren Jensen er en af dem.
Han kan sagtens genkende, at erhvervsskoler er gode til at tage hånd om unge med komplekse problemer.
- Jeg tror også, at det handler om, at nogle af lærerne heller ikke har haft det nemt. De har fortalt deres egne historier, og så har det været lettere at fortælle om mine problemer. Der er lidt mere jordkontakt og man snakker direkte til hinanden og får løst problemerne, siger han.
Fjernsyn og toastbrød
I Søren Jensens barndomshjem i Nordjylland var der ikke klaver og P1 radioavis.
- Der blev overhovedet ikke læst aviser og bøger i mit hjem. Der blev set fjernsyn og spist toastbrød. Når jeg kommer hjem fra murerjobbet om eftermiddagen, er det første jeg gør ikke at rydde op og støvsuge, som mange andre gør. Det første jeg gør, er at tage et bad og smide mig på sengen for at slappe af. Det der med at være aktiv derhjemme og have en struktur, har jeg ikke helt fået indarbejdet endnu men kæmper stadigvæk med,« forklarer han.
Hvad var vendepunktet for dig i din turbulente barndom og ungdom?
- Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke duede til noget. "Du kan alligevel ikke finde ud af noget, så det er fint nok, at du er som du er og ikke går i skole". Men da jeg kom på produktionsskole og senere på grundforløbet på teknisk skole, og nogle begyndte at tro på mig og kunne lide det, som jeg lavede, ændrede alting sig, siger han.
- Især min lærer Kim hjalp med at bygge mig op og kunne se, at jeg kunne noget. Der er mange på TECHCOLLEGE, der har støttet mig, selvom de har måttet stå model til mange ting fra min side, noterer Søren Jensen.
Lyst til at stå op om morgenen
Mange børn af ufaglærte får aldrig en uddannelse og fortsætter deres forældres livsbane. Hvad er dit råd til dem?
- Find noget at lave, som du gider stå op til om morgenen. Jeg har altid kunnet lide at arbejde med mine hænder og ville gerne være murer. Man skal have lyst til at tage af sted om morgenen, for hvis dine forældre ikke tager af sted om morgenen, er det lettere at blive hjemme, hvis man skal noget, som man ikke gider og har lyst til, lyder rådet.
I de næste år vil han arbejde som murer og er pavestolt af, at hans mester har fastansat ham i det firma, hvor han er udlært.
- Hvis min krop ikke kan holde til det i mange år, vil jeg gerne læse til pædagog. Jeg kan godt lide at arbejde med børn og unge, siger han og tilføjer med et grin, at måske kan han blive faglærer på en erhvervsskole og hjælpe med at lave mønsterbrydere som sig selv.