For at kunne gennemføre de fleste erhvervsuddannelser kræver det en praktikplads. Dog står 10.442 elever fra erhvervsuddannelserne rundt om i landet uden en praktikplads hos en virksomhed.
Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet over praktikpladssituationen.
- Vi er stadig super trætte af, at der ikke er flere praktikpladser. Omkring 10.500 er rigtig mange personer, der ikke kan afslutte deres uddannelse eller i hvert fald ikke afslutte den på rigtig vis, siger Helene Glundholt, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Skolepraktik er en uholdbar lappeløsning
Tallene fra Undervisningsministeriet viser, at 7.294 af de 10.442, der ikke har en praktikplads hos en virksomhed, er i såkaldt skolepraktik. Det betyder, at praktikperioden bliver udfyldt med opgaver i praktikcentre ude på erhvervsuddannelserne.
Læs også: Tømrerlærling skoser skolepraktik
Ifølge Helene Glundholt er det en fin lappeløsning for de elever, der ikke kan få en praktikplads, men det er ikke holdbart i sidste ende.
- I skolepraktik får man ikke så mange forskellige opgaver. Man får ikke den samme kvalitet i uddannelsen som i virksomhedspraktik. Det er et stort problem, siger hun.
Samtidig er der rigtig mange elever ude i skolepraktikcentrene, og det skaber en stor begrænsning på, hvor meget læring eleverne kan få. Ifølge Helene Glundholt oplever mange elever, at mestre ikke vil ansætte dem, hvis de har gennemført deres uddannelse i skolepraktik.
Mangel på praktikpladser rammer virksomhederne
Selvom manglen på praktikpladser ser ud til at være i bedring, anerkender man hos Dansk Industri problematikken i, at mange elever ikke kan få en praktikplads.
Erhvervsuddannelseschef Lone Berthelsen påpeger dog, at der er en skæv fordeling. Inden for nogle områder mangler der elever til praktikpladserne, mens der på andre områder mangler praktikpladser til eleverne. Hun fastslår, at virksomhederne selv har et ansvar for at uddanne den nødvendige arbejdskraft.
- Vi opfordrer virksomhederne til at synliggøre, at de har praktikpladser. De kan have haft kontakt til en skole, men det kan andre jo ikke se. På den måde får vi synliggjort, hvor der er praktikpladser, og det kan have betydning for, at elever vælger de uddannelser, siger hun til Avisen.dk.
Lone Berthelsen fremhæver konsekvenser ved, at fordelingen af antallet af praktikpladser og praktiksøgende elever er skæv. Virksomhederne kommer til at mangle medarbejdere, som gør, at de må sige nej til opgaver og dermed miste muligheder for vækst.
- Når virksomhederne er så udfordret på faglærte, siger vi til dem, at de selv har en afgørende rolle i at få den nødvendige arbejdskraft gennem ansættelse af lærlinge. Vi vil også meget gerne have, at skolerne er behjælpelige og henviser virksomheden til andre skoler, hvis de ikke selv har eleven til praktikpladsen, siger Lone Berthelsen.
Gevinst på længere sigt
På den lange bane er der gevinst for virksomheder ved at tage en lærling. At bruge tiden på at uddanne en lærling gør, at man med det samme har kvalificeret arbejdskraft, der kender virksomheden, når vedkommende har sit svendebrev, understreger Lone Berthelsen.
Helene Glundholt påpeger også, at der er mange fordele for virksomhederne ved at tage en lærling.
- Mange virksomheder har heldigvis indset, at det bliver en overskudsforretning på længere sigt. På et tidspunkt skal generationen før os på pension, og så kommer virksomhederne til at have et stort problem, hvis de ikke indser, at der er behov for nye mennesker på arbejdsmarkedet. Det kommer der ikke, hvis der står flere tusinde i kø, siger hun.