Klejnsmede, finmekanikere og industriteknikere er blandt de faglærte, der er rygraden i 'produktionsdanmark'.

Hele to ud af tre lønmodtagere i arbejdsstyrken med tekniske og videnskabelige færdigheder har erhvervsfaglige uddannelser. Det viser nye tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik.

I Danmark arbejder mere end en halv million danskere i industrivirksomheder som Grundfos, Danfoss, Vestas og Novo. Dermed arbejder de i den såkaldte STEM-arbejdsstyrke. STEM er en forkortelse for de engelske ord science, technology, engineering og mathematics.

Og cirka 340.000 af STEM-arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse i bagagen. 

I Odense, Vejle, Kolding og resten af Region Syddanmark er det næsten tre ud af fire i STEM-arbejdsstyrken, der er faglærte, mens det kun er hver tyvende, der har en lang videregående uddannelse som ingeniør eller matematiker, viser tallene.

Haster med flere faglærte  

Formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling og medlem af Region Midtjylland, Carsten Kissmeyer (V) mener, at de nye tal bør være en øjenåbner i forhold til faglærtes betydning for vores fortsatte vækst. Han bor i Ikast i Midtjylland og siger her fra:

- Jeg bor midt i industridanmark og ved, at ude på maskinfabrikker arbejder rigtig mange veluddannede faglige, ligesom der er mange 3F'ere, der er særlig tillærte og kan styre cnc-maskiner. De nye tal viser, at faglærte er helt uundværlige, og at det haster med at få uddannet flere faglærte, hvis vi skal bevare vores høje produktivitet, siger han. 

I foråret etablerede regeringen en såkaldt Teknologipagt, der via samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal sikre, at flere uddanner sig inden for det tekniske, digitale og naturvidenskabelige område.

De nye tal bør ifølge Carsten Kissmeyer minde regeringen og Teknologipagten om, at de faglærte ikke skal blive glemt, når diverse ministre taler om, at vi mangler ingeniører og it-specialister til fremtidens arbejdsmarked. 

Lang sej proces

- Der er relativt få med en lang videregående uddannelse direkte involveret i at skabe den produktion, som vi sælger. Uanset vi bruger robotter, skal der faglærte til at få maskiner og produktionsanlæg til at køre, fastslår han. 

- Der er jo ikke ret meget ved at have kæmpestore planer, hvis du ikke har en fabrik med ansatte til at føre planerne ud i livet, siger Carsten Kissmeyer og appellerer til, at politikere, virksomheder og rådet bag Teknologipagten husker det.

Carsten Kissmeyer fremhæver, at der ifølge prognoser fra Danske Regioner om bare syv år vil mangle 56.000 faglærte sammenlignet med 2015. Flaskehalse og problemer med at rekruttere faglært personale ses allerede i dag, noterer han og kalder det en katastrofe, hvis det ikke lykkes at få flere unge til at gå efter en elektriker-, VVS- eller smedeuddannelse.

- Det bliver en lang og sej proces, og her skal Teknologipagten have øje for de faglige uddannelser, mener han. 

Innovation fra gulvet  

Direktør for Shapiro Future og medlem af Rådet for Teknologipagten Hanne Shapiro kalder de nye tal opsigtsvækkende.

- Det er uhyre vigtigt at få de her tal frem i lyset, så vi ikke kun fokuserer på behovet for at uddanne ingeniører og folk med lange videregående uddannelser. Det er supervigtigt, at vi har lige så stor fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger hun.

Hanne Shapiro fremhæver, at der skal langt mere fokus på AMU-systemet og voksen- og efteruddannelse af ufaglærte, så de får kompetencer inden for matematik, datalogi og it, for det er der stor efterspørgsel på i industrien.

- Det er helt centralt, at både virksomheder, Teknologirådet og politikerne husker, at faglærte bidrager mindst lige så meget til dansk produktion og innovation som folk med lange uddannelser. Megen innovation sker fra gulvet, og derfor kan man ikke overvurdere betydningen af AMU-kurser og erhvervsuddannelser for dansk erhvervsliv, siger Hanne Shapiro.

Brandærgerligt  

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl peger på, at der i Teknologipagten også er en ambition om at uddanne flere faglærte inden for teknologi og videnskab. Så det er ikke fordi, at regeringen har glemt de faglærte, noterer hun.

- Men det er brandærgerligt, at man har fokus på manglen på ingeniører og dataloger og glemmer de faglærte, når man er ude at tale om Teknologipagten. Man overser, at procesoperatører og industrimontører også arbejder med robotter og ny teknologi. Det er ikke ingeniører og dataloger det hele, og det skal ind på lystavlen hos både politikere og unge, siger Mie Dalskov Pihl. 

Tallene fra Danske Regioner understreger ifølge Mie Dalskov Pihl, at store dele af vores produktion ville falde sammen som et korthus, hvis vi ikke lykkes med at uddanne den næste generation, konstaterer hun.

Går den forkerte vej

- I sommer har der igen været fokus på studenterhuer, og hvor mange, der har søgt ind på universiteterne. Det er rigtig synd, at der ikke er samme omtale af erhvervsuddannelserne. Det går jo den forkerte vej med søgningen til erhvervsskoler, og der er det en nødvendighed, at politikere - også uden for Danske Regioner - husker, at faglærte også er en del af STEM-arbejdsstyrken, fastslår hun.