Med en garanti for en praktikplads ville langt flere unge vælge en erhvervsuddannelse. Det er meldingen fra elever i folkeskolens niende klasse i en undersøgelse foretaget af Tænketanken DEA.
Ifølge undersøgelsen, som 2.109 elever har deltaget i, svarer godt halvdelen - 53 procent - at en praktikpladsgaranti 'i høj grad' eller 'i nogen grad' ville kunne få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.
I DEA kalder seniorkonsulent Sidse Frich Østergaard-Thygesen signalet fra eleverne 'tankevækkende.'
- Alle er enige om, at man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Her er et klart forslag fra de unge til, hvad der kunne få dem til at tage en erhvervsuddannelse, siger Sidse Frich Østergaard-Thygesen.
Det ligger dog ikke lige for at indføre en generel praktikpladsgaranti, hvad enten eleverne drømmer om at blive konditor, mekaniker, tømrer, maler, teknisk tegner eller stråtækker. De unges uddannelsesønsker i et bestemt lokalområde harmonerer nemlig ikke nødvendigvis med de reelle muligheder i virksomhederne lige der.
Men Sidse Frich Østergaard-Thygesen mener, at de unges melding i den nye undersøgelse kan give anledning til at se på, om der kan gøres mere for at sikre de manglende praktikpladser uden at give en egentlig garanti.
- Måske skulle man gentænke praktikplads-systemet. Hvis der er praktikpladsgaranti lokalt, for eksempel på uddannelsen som industritekniker eller som bager i Midtjylland, kunne de unge måske lokkes dertil med en kombination af erhvervsuddannelse og efterskole. I Schweiz er de unge fire dage i virksomheden og én dag på skolen – det kunne man også lade sig inspirere af, siger Sidse Frich Østergaard-Thygesen.
Hver femte elev i 9. og 10. klasse - svarende til 19,4 procent - søgte i foråret ind på en af de 106 forskellige erhvervsuddannelser, der er kendetegnet ved både at indholde skoleundervisning og et praktisk forløb.
Der er tale om en stigning i forhold til 2017, hvor andelen var 18,5 procent. Men endnu er der et stykke op til målsætningen i den seneste erhvervsuddannelsesreform om, at 30 procent af eleverne i 2015 skal gå den vej.
Gymnasiet er det foretrukne valg efter folkeskolen for rigtig mange unge, viser Tænketanekn DEAs undersøgelse blandt 2.019 elever i 9. klasse. Interessen for erhvervsuddannelserne bliver mere og mere lunken, jo længere uddannelse mor og far har gennemført.
Blot én procent af de unge, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, regner med at fortsætte direkte på en erhvervsuddannelse. Halvdelen regner med at gå fra folkeskole til gymnasiet.
De ufaglærtes børn har blikket rettet mod gymnasiet. Næsten halvdelen - 48 procent - af eleverne i 9. klasse, regner med at gå den vej. Ni procent vil tage en erhvervsuddannelse.
UDVID 
Selv om flere prognoser viser, at der er udsigt til massiv mangel på håndværkere og anden faglært arbejdskraft, lykkes det ikke for alle elever at få en praktikplads i en virksomhed.
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var 3.690 elever på jagt efter en praktikplads i marts. Derudover var 6.207 elever i gang med at gennemføre deres praktikforløb på en skole.
Manglen på praktikpladser spiller en stor rolle, når unge skal vælge uddannelse, mener formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Helene Glundholt.
- Det er problematisk, at man ikke ved, om man kan fuldføre sin uddannelse. Det er noget, der fylder. Det er fint, at skolepraktikken er der, men det er en lappeløsning, fordi eleverne ikke kan udfordre sig selv lige så meget som i en virksomhed, siger Helene Glundholt.
I Dansk Erhverv betegner uddannelseschef, Claus Rosenkrands Olsen, en generel praktikpladsgaranti som urealistisk. Han er i stedet optaget af, at der på udvalgte områder - som bager og chauffør - er udstedt en garanti, fordi virksomhederne har haft svært ved at få elever.
- Vi skal også huske, at ni ud af ti elever på hovedforløbene har en praktikplads, og at det er meget få af eleverne i skolepraktik, der ikke afslutter deres uddannelse i en virksomhed, siger Claus Rosenkrands Olsen.
Men der er stadig brug for at rette et kærligt blik mod uddannelserne for at få flere unge til at vælge dem.
- Der er gjort meget for at tale uddannelserne op fra organisationer, vejledere og politikeres side. Nu skal der handles. Vi skal gøre erhvervsuddannelserne mere synlige for eleverne, mens de går i grundskolen, siger Claus Rosenkrands Olsen.