Politikere vil ikke blande sig i kirkens kønsdiskriminering
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hver fjerde kvindelige præst er blevet diskrimineret. Men løsningen er ikke lovgivning, mener flere partier.

Der skal være plads til alle holdninger i den danske folkekirke. Derfor skal det også være muligt for nogle mandlige præster at have den holdning, at kvinder ikke skal være præster.

Det mener kirkeordfører i Venstre Carl Holst, der dermed tilslutter sig kirkeminister Mette Bocks (LA) holdning om, at lovgivning på området ikke er den rette vej frem.

I stedet skal kirkeledelserne tage hånd om diskrimineringen af kvindelige præster, som Jyllands-Posten lørdag kunne berette om.

- Jeg er enig med ministeren i, at man ikke kan lovgive sig ud af det. Ledelsesmæssigt i folkekirken bør man notere sig det her, følge op på det og undgå, at det sker, siger Carl Holst.

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at hver fjerde kvindelige præst har følt sig diskrimineret på jobbet af en mandlig kollega.

11 procent svarer, at de har oplevet at blive nægtet et håndtryk af en mandlig kollega.

- Jeg synes, det er forfærdeligt at tænke på, og det er uacceptabelt. Jeg er sikker på, at det synes andre også, herunder dem der har et ledelsesmæssigt ansvar i folkekirken.

- Derfor forventer jeg, at de tager undersøgelsen alvorligt, siger V-ordføreren.

Han er ikke af den opfattelse, at holdningen om, at kvinder ikke hører til som præster, er udbredt i den danske folkekirke.

- Man kan godt have den holdning, at man er imod kvindelige præster, men derfor behøver man ikke at diskriminere dem.

Mette Bock sagde lørdag til Jyllands-Posten, at det "ikke handler om styring og regler, men om at tage en åben diskussion om det".

I Socialdemokratiet vil man ikke "detaillovgive" på området. Kirkeordfører Karen Klint mener, at der skal være plads til teologisk forskellighed.

Diskrimineringen kan ifølge hende stoppes, hvis de kvindelige præster begynder at indberette problemerne.

Hun har hørt om dårligt psykisk arbejdsmiljø for præster i den danske folkekirke i 20 år.

- Det er en udfordring for kirken. Selvfølgelig giver man håndtryk til hinanden. Det burde være almen viden. Jeg har ikke forståelse for at teologisk forskellighed kommer til udtryk på den måde, siger hun.

Kirkeordfører i De Radikale Marianne Jelved vil heller ikke blande sig politisk.

- Jeg synes ikke, man skal betragte det som et problem, men som en udfordring.

- Jeg vil hverken lovgive eller træffe nogen former for beslutninger. Det må være op til menighedsrådene, der ansætter præsterne, og derfor må de tage ansvar for det her, siger hun.

Der gælder særlige regler, når folkekirken og andre trossamfund skal ansætte nye præster.

I resten af samfundet gælder ligebehandlingsloven, der skal sikre, at kvinder og mænd har lige vilkår, når de søger job.

Ansættelse af præster i kirker og andre trossamfund er undtaget fra ligebehandlingsloven.

Ifølge Den Danske Præsteforening betyder det, at der ud fra en teologisk begrundelse lovligt kan lægges vægt på køn i ansættelsessituationen.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News