Unge fra hjem med færre ressourcer kan have alvorlige symptomer på spiseforstyrrelser uden at blive opdaget. Samtidig får unge med højtuddannede forældre langt oftere en diagnose, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Forskerne har undersøgt data fra mere end 500.000 danskere født mellem 1996 og 2003. Resultaterne viser, at unge med højtuddannede forældre oftere får en officiel diagnose for en spiseforstyrrelse. Når forskerne i stedet ser på de unges egne oplysninger om symptomer, tegner der sig imidlertid et andet billede.
Blandt 44.000 unge med selvrapporterede oplysninger havde unge fra familier med det laveste uddannelsesniveau mere end dobbelt så høj risiko for at have symptomer på blandt andet anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning sammenlignet med unge, hvis forældre havde en kort uddannelse.
- Det kan i høj grad handle om, hvem der bliver set, henvist og diagnosticeret, siger Andrea Joensen, postdoc ved Københavns Universitet og hovedforfatter til studiet.
Stor forskel på symptomer og diagnoser
Unge med forældre, der havde en lang videregående uddannelse, havde 35 procent højere risiko for at få en diagnose end referencegruppen. Unge, hvis forældre kun havde gennemført folkeskolen, havde derimod 30 procent lavere risiko for at få en diagnose.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de sjældnere er syge. Ifølge forskerne kan forskellen blandt andet skyldes, at nogle familier har sværere ved at genkende symptomerne, søge hjælp eller navigere i sundhedssystemet.
Studiet kan dog ikke fastslå årsagen, men viser alene statistiske sammenhænge.
En uopdaget spiseforstyrrelse kan få store konsekvenser. Mange unge oplever skam, skyld og mistrivsel og kan trække sig fra sociale fællesskaber, fordi måltider ofte er en central del af samværet.
- Vi risikerer at overse unge, som har lige så stort behov for hjælp, men som af forskellige grunde ikke finder vej til behandling, siger Andrea Joensen.
Forskerne håber, at studiet kan føre til større opmærksomhed på tidlig opsporing og mere lige adgang til behandling.