Der hviler en stilfærdig melankoli over Grundtvigs gamle efterårssalme "Nu falmer skoven trindt om land". Alligevel vil der formentligt sidde kirkegængere og snappe efter vejret, når salmen bliver spillet i landets kirker.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
For tempoet i salmerne er røget gevaldigt i vejret i løbet af de sidste 300 år. Og efterhånden bliver de spillet i så højt et tempo, at grænsen er nået for, hvor hurtigt man reelt kan synge de gamle sange.
Sådan lyder det fra Ulrik Spang-Hansen, orgelprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium, der har foretaget en undersøgelse af, hvordan salmetempoet har udviklet sig over årene.
- Når man ser transmissioner af tv-gudstjenester, kan man sommetider se, at selv majestæterne, der ellers er rutinerede kirkegængere, er et par stavelser bagefter. Det skyldes ikke kun lydforsinkelser, men også, at de ikke kan følge med, siger han til Kristeligt Dagblad.
I sin undersøgelse, der netop er trykt i bladet "Hymnologi - Nordisk tidsskrift", tog det for nogle århundreder siden op til syv gange længere tid at synge salmerne. Og tempoet er især røget i vejret de seneste 50 år.
Tidligere biskop i Viborg Stift Karsten Nissen mener, at det afspejler en bredere udvikling i samfundet.
- Tempoet er generelt højere i dag end for år tilbage. Vi lever i en hurtig tid, og nogle gange går det generelt også for hurtigt, hvor det bliver for popsmart og forvirrende, siger han.
Morten Skovsted, der er sognepræst og arbejder med at forny salmesangen, mener omvendt, at det er godt, at salmernes tempo er blevet skruet op.
- Jeg synes, det er rart, at der er kommet noget puls og fremdrift i salmerne, siger han.
- Der skal helst være glæde og kropslighed i salmerne, og det kræver ofte, at de bliver sunget i et vist tempo.
/ritzau/