Det kan være svært at holde styr på den danske musikscene for tiden. Kunstnere sprøjter udgivelser ud i et hidtil uhørt tempo, og det gør, at de stjæler den livsnødvendige opmærksomhed fra hinanden. Mere end 50 plader på 25 dage er det hidtil blevet til, og de nye udgivelser står i kø igen på mandag:
»Det er drønsvært, når så mange udsender plader på samme tid. Alle behøver noget omtale, og især de nye navne får svært ved at komme igennem på de betingelser,« forklarer promochef Las Thomsen fra Universal Musics danske afdeling.
Ingen adgang til pressen
Pladeselskabet udgiver i næste uge to af årets danske topprioriteter med grupperne Private og Magtens Korridorer, og i mandags sendte Universal et album med duoen Ginman & Jimmy Jørgensen på gaden. Selvom Universal plejer at have god adgang til pressen, kneb det gevaldigt med at få sidstnævnte projekt solgt til journalisterne, erkender Las Thomsen:
»Jeg tror ikke, at folk fik hørt albummet nok til, at de kunne høre, hvor interessant det er. Der var næppe tid til det,« vurderer promochefen. Det er tænkeligt, at den skærpede kamp om opmærksomheden kan mærkes hos de store selskaber, men blandt de mindre kendte kunstnere slår flaskeproppen endnu tungere.
Ikke dårlig, men usynlig
Den 10. september debuterede R&B-sangeren Claude med debuten ’Når Solen Går Ned’. Blot ét dagblad har hidtil anmeldt pladen (til fire ud af seks stjerner), selvom den er udgivet på det såvel respekterede som etablerede pladeselskab At:tack.
For 29-årige Claude kom det som en overraskelse, at næsten ingen har fundet tid til at give ham en portion kritik med på vejen – endsige interviewe ham.
»Jeg gik mest og koncentrerede mig om mine egne sager og var ikke forberedt på, at der ville komme så mange andre ud på samme tid. Det kan godt ærgre mig nu. Også selvom jeg ikke rigtig lyder som noget af det andet musik p.t.,« mener sønderjyden, der i stedet satser på at kunne tiltrække sig et publikum via den turné, han påbegynder næste forår.
Et lignende håb nærer den noget mere erfarne Laura Illeborg.
Hun udgav 24. september sit femte album – lige oven i 13-14 andre store danske plader. Det kunne mærkes på interessen:
»Jeg sælger ikke nok til at kaste min plade ud i kampen om julesalget, og om sommeren er alle på ferie. Men til gengæld plejer midt i september at være rigtig god ... det er der bare mange andre, der har opdaget nu,« småklukker Laura Illeborg.
Hun agter dog ikke at bøje sig i den skærpede konkurrence :»Det bliver sværere og sværere fra plade til plade, men jeg bliver ved. Også selvom jeg ikke er den store strateg, der kan overskue den rigtige taktik fremover. Men det kan ingen jo tilsyneladende finde ud af i branchen,« tilføjer hun.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra pladebranchens marketingdirektør Jesper Bay, der er bortrejst på ferie.
Siden begyndelsen af september er
det væltet ud med plader fra danske kunstnere, som har slåsset om
opmærksomheden med hinanden. Deriblandt:
Tina Dickow, 1 2
3 4, Claude, Burhan G, Simon Gylden, Juncker, Marvel Hill, Medina, Ulla
Henningsen, Turboweekend, Blue Foundation, Kasper Bjørke, Michael
Falch, Gypsies, Lasse Matthiessen, Claus Hempler, Laura Illeborg, Snake
and Jet’s Amazing Bullit Band, Natasja, Martin Hall, Morten Søndergaard
og Schwth, Nemo, Big Fat Snake, Harpcore, Olesen/Olesen, Sylvester
Larsen, Ginmann & Jørgensen , Trentemøller, Suspekt, Anna David,
Søren Bregendal, I Am Bones, Sinne Eeg, Morten Skou Andersen