Hun kan rive en mand rundt i sengen, til han ikke længere kan huske endsige udtale sit eget navn. Hun diskuterer finere fransk litteratur på ph.d niveau – og så tager hun gerne opvasken. Hun er smuk, sjov og skarp. Hun er Belle de Jour – dagens skønhed – en engelsk call girl af den rigtig dyre slags.

Det er i hvert fald det indtryk, hun har efterladt hos de engelske medier, litteraturkritikere og læsere, som siden hendes dagbog første gang dukkede op på nettet i 2003, har gættet intenst på Belle de Jours sande identitet.

For er det realistisk, at en call girl formulerer sig så skarpt, at en højtprofileret avis som The Guardian i 2003 tildeler hende prisen for Bedst skrevne blog ?

Millionær på bogen

Historien om Belle de Jour handler ikke kun om de intime bekendelser, men også om hendes succesfulde indtog i den litterære verden.

For de mange læsere, som lystigt slugte Belle de Jours intime bekendelser fra silkelagenerne, fangede også de pæne forlags interesse, og i marts 2004 skrev Belle under på en bogkontrakt med Weidenfeld & Nicolson, der efter sigende indbragte hende et sekscifret beløb – i engelske pund. Men før redaktøren overhovedet fik lov at møde Belle, måtte hun skrive under på aldrig at udtale sig om, hvem Belle er.

Siden er en decideret jagt på hendes identitet gået ind.

Bogen Belle de Jour: The Intimate Adventures of a London Call Girl strøg ind på bestsellerlisten – og der lå den stadig i sidste uge. De mange penge fra salget af bogen går ifølge hendes litterære agent Patrick Walsh ind i et sindrigt system af bankkonti, der gør det umuligt at spore Belle ad den vej.

Universitetsuddannet

Hvem er hun så? Alene synonymet Belle de Jour indikerer, at der ikke er tale om en stakkels gadeluder. Belle de Jour refererer nemlig til en fransk filmklassiker fra 1967, hvor Catherine Deneuve spiller husmor med et bijob som prostitueret. Og Belle tog da også en kandidatgrad fra universitetet, inden hun på grund af gæld besluttede sig for at blive call girl.

Måske en mand

Den engelske avis The Times har gjort det til sin særlige mission at afsløre Belles identitet, og i 2004 gik avisen så langt som til at hyre den amerikanske professor Don Foster til formålet. Han fandt frem til journalist og forfatter in spe Sarah Champion, som avisen smækkede på forsiden, men hun nægtede at kende noget til historien.

The Times fremlagde også den teori, at Belle i virkeligheden var den nørdede mandlige forfatter Christopher Hart, som tilfældigvis var medredaktør på Erotic Review, der i sin tid trykte uddrag af Belles internetblog. Hart er også manden bag bogen Rescue me fra 2001 om en mandlig prostitueret, der på samme belæste måde som Belle strør om sig med filosofiske betragtninger og navne på franske forfattere. Men Hart nægter at være Belles pennefører.

Også forfatteren Isabel Wolff og journalisten Toby Young har begge afvist, at Belle er deres opfindelse.

I 2005 mente The Times igen at kunne afsløre Belle som værende Lisa Hilton, en britisk forfatter bosat i USA, som skulle stå bag bloggen Belle de hypothesis – Fictional Account of a London Publishing Scam , der i detaljer afslører, hvordan historien om Belle blev til. Også hun nægter.

Ingen undskyldninger

Flere centrale personer påstår at have mødt Belle. En af dem er skuespillerinden Billie Piper, som spiller Belle i tv-serien, hvis anden sæson snart ruller over de engelske tv-skærme.

»Hun er en fascinerende kvinde. Jeg kunne have talt med hende i timevis,« siger Piper.

Belles dagbog ligger stadig på bestsellerlisten i England, og der er planer om tre nye bøger, som skal være fiktive fortællinger over Belles liv som call girl. For som forlaget siger om hendes litterære evner:

«Hun er virkelig god og et naturtalent.«

Såvel tv-serien som Belles dagbogsskildringer er blevet kritiseret for at idealisere livet som prostitueret. Men Belle kommer ikke med nogen undskyldninger – hverken for sit job eller sin glæde ved sex. Således sluttede hun sit sidste blogindlæg:

»Hvis jeg må tilføje én ting, skulle det være dette: Afslå aldrig nydelse fordi du er bange for, hvad andre måtte sige.«

Til dato er det stadig ikke lykkedes hverken The Times eller nogen andre at afsløre mysteriet om Belle de Jour.

Kilder: The Guardian, The Times og Intelligent Life (The Economist).