Der bliver overarbejdet for 380 millioner kroner på landets erhvervsskoler, fastslår en endnu uudgivet rapport fra Moderniseringsstyrelsen, som Avisen.dk har læst.

Rapporten viser, at danmarksmesteren i overarbejde på erhvervsskolerne sågar har fået 720.000 kroner udbetalt i overarbejde.

Det svarer til, at den unavngivne lærer arbejder over 16 timer om dagen, eller 80 timer om ugen.

"Rapporten viser, at vi har et massivt problem," lyder det samstemmende fra Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, og formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly.

1.250 ud af godt 10.000 erhvervsskolelærere får over 100.000 kroner udbetalt i ovrearbejde. I gennemsnit får erhvervsskolelærerne udbetalt over 37.000 kroner i overarbejde. Mest massiv er overarbejdsbetalingen på handelsskolerne, hvor overarbejde i gennemsnit sikrer lærerne 52.500 kroner årligt.

Lærerne tænker i overarbejde

I rapporten lyder det, at erhvervsskolelærerne i høj grad efterspørger overarbejdet, fordi det skæpper i pengepungen.

"Lederne beskriver en kultur, hvor nogle lærere ser overarbejdet som en velerhvervet rettighed, og at de derfor forventer at få udbetalt overarbejde en gang årligt. Det vil sige, at nogle lærere opfatter overarbejdet som et slags medarbejdergode," står der i rapporten.

En unavngiven leder udtaler, at lærerne nærmest kommer op og slås om de ekstra timer.

"Som udgangspunkt er overarbejdet noget lærerne selv efterspørger, når der eksempelvis lægges en seddel med ekstra hold, er der så meget kamp mellem lærerne om at få holdet, at der nærmest kun er konfetti tilbage," siger lederen.

Lærernes organisationer erkender, at nogle lærere ønsker overarbejdet.

"Jeg skal ikke afvise, at nogle lærere synes, det er bekvemt," siger Hanne Pontoppidan.

"Der er skoler, hvor der er en kultur, hvor man gerne vil have overarbejde. Men det, jeg hører fra langt flere steder, er, at især de nye unge lærere ønsker ikke overarbejde," siger Gorm Leschly.

Begge erklærer sig klar til en opgør med kassetænkningen, som især kommer til udtryk, når skolerne udbyder ekstra undervisningshold.

Ledelserne må tage ansvar

Der er altså blandt lærernes organisationer enighed om, at der skal sættes en stopper for det givtige overarbejde.

Og det ansvar må og skal erhvervsskolerne tage på sig, mener de.

"Det er udtryk for dårlig ledelse, når vi ser så meget overarbejde. Det er lederne, der leder," påpeger Hanne Pontoppidan, og tilføjer:

"Generelt kan jeg ikke genkende billedet af lærere, som ønsker overarbejde. Når vi spørger vores medlemmer, så siger halvdelen, at de anser overarbejdet som et meget stort problem, fordi overarbejdet slider og belaster," siger hun.

Samme besked lyder fra formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, der også har læst rapporten.

"Når man kører med så stort et overarbejde, så må det hænge sammen med, at arbejdet ikke bliver tilrettelagt ordentligt. Dermed må det være et ledelsesspørgsmål," siger han.