Over 10.000 lærere på tekniske skoler og handelsskoler kommer til at tilbringe mere tid foran tavlen og mindre tid med næsen i lærebøger og instruktionsmanualer, hvis regeringens reformplaner holder stik.
Kravet om mere undervisning betyder enten nul forberedelse eller en eksplosion i overarbejde, hvis der ikke følger ekstra penge med.
Sådan lyder advarslen fra erhvervsskolernes organisation og lærernes fagforeninger forud for det endelige udspil til en reform af erhvervsuddannelserne.
"Det kræver flere ansættelser, hvis eleverne skal have mere undervisning på minimum samme kvalitetsniveau, som de får i dag. Men det er der ikke noget, der tyder på i finanslovsudspillet. Man skal i den grad have tryllestaven frem, hvis det regnestykke skal gå op," siger Hanne Pontoppidan, der er formand i Uddannelsesforbundet, som repræsenterer omkring 5.000 erhvervsskolelærere.
Handelsskolernes Lærerforening deler bekymringen:
"En del af finansieringen består i at få lærerne til at løbe hurtigere. Men det er klart, at der bliver meget mindre tid til forberedelse, hvis man bare vil stramme skruen," siger formand Søren Hoppe Christensen.
Kræver 13 procent mere undervisning
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) introducerede reformen som regeringens næste store projekt ved Folketingets åbning i går.
Formålet er at genoprette erhvervsuddannelsernes flosssede image, som i dag får næsten halvdelen af eleverne til at droppe ud og de fleste til at styre direkte i gymnasiet efter folkeskolen.
Det skal blandt andet ske ved at skrue op for undervisningstiden, så eleverne fremover går i skole 26 timer om ugen frem for de nuværende 23.
Lærerne skal altså i gennemsnit undervise 13 procent mere.
Her spiller det en afgørende rolle, at der under vinterens overenskomstfornyelse for de statsansatte blev gjort op med de firkantede arbejdstidsregler, der som med folkeskolelærerne forudsatte en fast mængde forberedelse for hver enkelt undervisningstime.
"Erhvervskolereformen er i den grad forankret i Finansministeriet. Det er en grundlæggende forudsætning, at erhvervsuddannelserne får det maksimale ud af overenskomsterne," som et folketingsmedlem tæt på forhandlingerne på Christiansborg udtrykker det.
Vurderingen deles af organisationen Danske Erhvervsskoler.
"Der hersker ingen tvivl om, at rammerne for, hvad det her må koste og hvor lang tid ting må tage, ikke er udstukket ud fra pædagogiske overvejelser eller af hensyn til virksomhederne," siger direktør Lars Kunov.
Flere timer for samme penge
Selv om undervisningsminister Christine Antorini (S) har garanteret, at der er ekstra penge til det forestående løft af erhvervsskolerne, tyder samtidige besparelser i tilskuddet til skolerne på, at reformen i bedste fald bliver et nulsumsspil.
Erhvervsskolelederne er godt tilfredse med, at den nye overenskomst giver frie hænder til at planlægge arbejdet, men udsigten til flere timer for de samme penge vækker bekymring.
"Jeg har på fornemmelsen, at de 26 timer bliver finansieret på skolen, og der ikke følger ekstra midler med til dem. Og det vil være stærkt bekymrende," siger Lars Kunov.
Overarbejde for 720.000 kroner
Overarbejde på erhvervsskolerne har ellers længe været en torn i øjet på regeringens regnedrenge. Sidste år viste en rapport fra Moderniseringsstyrelsen, at lærerne i gennemsnit fik udbetalt 37.000 kroner årligt i overarbejde - og i det vildeste tilfælde udløste 720.000 kroner ekstra i årsindtægt.
Opgøret med de strikse arbejdstidsregler burde få overarbejdspuklen til at lægge sig.
Men i Uddannelsesforbundet vurderer formand Hanne Pontoppidan, at reformplanerne kan få den modsatte effekt.
"Reformen kan umiddelbart se ud til at forværre problemet. Hvis der er en masse ekstra undervisningstimer, som lærerne samtidig skal forberede sig til, akkumulerer de stadig overarbejde. Problemet er alene forsvundet, hvis der er nogen ledelser ude på skolerne, som siger, at forberedelse fremover ikke er nødvendigt," siger hun.
I 2001 søgte omtrent hver tredje ung ind på en erhvervsuddannelse efter Folkeskolen - i dag er det kun 18 procent.
Samtidig dropper op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne fra undervejs.
Med en reform af erhversuddannelserne vil regeringen løfte kvaliteten, mindske frafaldet og sikre en søgning på 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.
Regeringen ønsker:
- Strammere adgangskrav - de unge skal have minimum 2 i dansk og matematik, men får mulighed for dispensation gennem samtale eller optagelsesprøve.
- Færre indgange til grundforløbet og et basisår, hvor eleverne får bedre tid til at vælge studieretning.
- Mindst 26 timers undervisning om ugen. I dag er gennemsnittet 23 timer.
- Flere højniveaufag.
- Opdeling af unge og voksne studerende i to spor.
- Udbredelse af kombinationsuddannelsen EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med det almene gymnasium.