FC Midtjylland og FC København er blandt de otte hold, som bookmakeren Betano giver de laveste odds på at nå Conference League-finalen i 2027.
Brighton & Hove Albion er favorit til at vinde turneringen.
Der kan være dansk deltagelse i Conference League-finalen næste sommer, hvis man skal tro bookmakerne.
Både FC Midtjylland og FC København er nemlig blandt de otte hold, der vurderes til at have de bedste muligheder for at nå finalen i den europæiske turnering. Det fremgår af odds fra Betano, der er officiel sponsor for Conference League.
FC Midtjylland giver odds 9,00 på at nå finalen, mens FC København giver odds 11,00. Dermed indtager de danske klubber henholdsvis syvende- og ottendepladsen på bookmakerens favoritliste. Til gengæld er der længere til toppen, når det gælder mulighederne for at vinde turneringen. Her giver FC Midtjylland odds 18,00, mens FC København står til odds 22,00.
Engelsk klub er storfavorit
Brighton & Hove Albion er bookmakerens klare favorit med odds 2,65 på en finaleplads og 3,50 på at løfte trofæet.
Herefter følger italienske Atalanta, mens AS Monaco, SC Freiburg, SC Braga og AFC Ajax også er placeret foran de danske klubber.
- Det tegner til at blive en spændende Conference League-sæson set med danske briller. Oddsene viser, at selvom de engelske og italienske hold fører an, er både FC København og FC Midtjylland blandt de otte hold med bedst muligheder for at nå langt i turneringen, siger Anders Hauberg Nielsen, oddssætter hos Betano og Trading Direktør hos Kaizen Gaming.
Fire danske klubber med i vurderingen
Også FC Nordsjælland og AGF optræder på bookmakerens liste. FC Nordsjælland giver odds 30,00 på at nå finalen og 50,00 på at vinde turneringen. For AGF er forventningerne mere beskedne. Aarhusianerne giver odds 100,00 på en finaleplads og 200,00 på at vinde trofæet.
Conference League begynder torsdag den 15. oktober, mens finalen efter planen spilles onsdag den 2. juni 2027 på Besiktas Stadium i Istanbul.