Et Facebook-opslag med oplysninger om eksempelvis kommunen kan blive omfattet af nye medieregler, hvis det får stor udbredelse og vurderes at være alvorligt eller principielt.
Det gælder også danskere med færre end 15.000 følgere.
Kulturministeriet bekræfter mulighederne i lovforslaget, som mandag bliver diskuteret på Christiansborg.
Du skriver et opslag på Facebook med oplysninger om din kommunes sagsbehandling. Andre deler det, debatten vokser, og pludselig har tusindvis af mennesker læst med. Hvis opslaget når bredt ud og vurderes at være af alvorlig eller principiel karakter, kan det efter regeringens lovforslag blive omfattet af en ny medieombudsmands kontrol.
Det gælder også, selvom du hverken er journalist, influencer eller har tusindvis af følgere.
Det fremgår af en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia, der advarer om, at regeringens forslag kan få konsekvenser for almindelige danskeres ytringsfrihed. Mandag den 19. oktober bliver rapporten præsenteret og diskuteret på en konference på Christiansborg.
Kan ramme alle over 15 år
Avisen.dk har spurgt Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, om en almindelig dansker kan blive omfattet af reglerne, hvis et Facebook-opslag om eksempelvis kommunen går viralt.
- Ja, lovforslaget kan i princippet ramme alle over 15 år, skriver Birgitte Arent Eiriksson i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Hun forklarer, at kravet er, at opslaget har ”karakter af nyhedsformidling eller anden formidling af faktuel karakter”. I lovbemærkningerne står blandt andet om dette: ”Det vil f.eks. kunne omfatte formidling og spredning af ubekræftede rygter, der formidles som værende faktuelt korrekte”.
- Herudover skal personen, der laver opslaget, falde indenfor en af to kategorier. Enten skal personen være en ”større alternativ medieaktør”, hvilket forventes at blive defineret som personer, der har mindst 15.000 følgere. Selvom personen ikke har så mange følgere, kan personen stadig blive omfattet af forslaget, hvis opslaget ”er nået bredt ud” og samtidig vurderes at være af enten alvorlig eller principiel karakter, skriver Birgitte Arent Eiriksson.
Om dette står der i lovbemærkningerne ”Det afgørende for bestemmelsens anvendelse er dermed ikke selve aktøren, men det indhold, aktøren har offentliggjort.” Birgitte Arent Eiriksson forklarer, at i vurderingen af, om indholdet er nået bredt ud, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om indholdet har skabt stor debat, og om afsenderen er en kendt person. I vurderingen af, om indholdet er af alvorlig karakter, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om indholdet er egnet til at forårsage væsentlig skade, herunder økonomisk og fysisk skade samt skade af omdømme, og i vurderingen af, om indholdet er af principiel karakter, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om medieombudsmandens stillingtagen til det vil være af generel samfundsmæssig betydning.
- Så, hvis en almindelig borger laver et opslag, der for eksempel spreder faktuelle oplysninger om kommunen - eller dennes sagsbehandlere - og hvis dette opslag skaber en stor debat, og hvis Medieombudsmanden vurderer, at det vil have samfundsmæssig betydning at tage stilling til denne sag, så vil denne almindelige borger efter vores vurdering også blive ramt af kompetencen, skriver Birgitte Arent Eiriksson.
Kan ramme mindre aktører også
Kulturministeriet oplyser til Avisen.dk, at der i lovforslaget lægges op til, at medieombudsmanden blandt andet skal have kompetence over for større alternative medieaktører i sager om indhold, som har karakter af nyhedsformidling eller anden formidling af faktuel karakter, for eksempel spredning af ubekræftede rygter.
Der vil som nævnt blive fastsat en grænse for antallet af følgere, abonnenter eller lignende, som en alternativ medieaktør som udgangspunkt skal have, for at medieombudsmanden har kompetence. Den grænse vil til at starte med være 15.000, men grænsen vil kunne justeres i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Der er også opsat et skønskriterie, så medieombudsmanden kan se på sager fra øvrige alternative medieaktører, som vurderes at være nået bredt ud, og som vurderes at være af principiel eller alvorlig karakter.
Justitia mener, at reglerne er for bredt formuleret, fordi almindelige borgere kan få vanskeligt ved at gennemskue, hvornår de risikerer at blive omfattet.
Minister forsvarer lovforslag
Kulturminister Zenia Stampe (RV) mener, at der er behov for at stille større krav til personer, der når ud til mange mennesker på sociale medier.
- Jeg er meget optaget af at ansvarliggøre debatten på de sociale medier. Mange influenter, uafhængige podcastere og debattører har i dag ligeså stor rækkevidde som etablerede medier, og derfor er det på tide, at de får et formelt ansvar for deres indhold, ligesom massemedier også er underlagt et medieansvar, siger Zenia Stampe i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.
Ministeren peger på, at udokumenterede påstande og falske oplysninger kan blive spredt til mange mennesker, uden at de omtalte nødvendigvis får mulighed for at komme til orde eller få oprejsning.
- I øjeblikket kan de bruge deres kanaler til at sprede udokumenterede påstande og falske informationer, uden at de omtalte kan komme til orde eller få oprejsning. Og det er jo ikke bare privat og personligt, hvis ens indhold når ud til mange tusinde mennesker. Medieombudsmanden skal beskytte vores demokrati mod, at falske påstande bliver spredt vidt og bredt, og beskytte helt almindelige mennesker mod at blive hængt ud på nettet. Men – og det er vigtigt - det bliver medieombudsmanden, der skal forholde sig til de konkrete sager, ikke os politikere, skriver Zenia Stampe.
Risiko for bøder og fængsel
Forslaget giver den kommende medieombudsmand mulighed for at fastlægge nærmere regler for såkaldt god offentliggørelsesskik, undersøge sager og træffe afgørelser. Medieombudsmanden vil også kunne pålægge alternative medieaktører at offentliggøre afgørelser eller genmæler.
Hvis sådanne påbud ikke bliver fulgt, kan det udløse bøder og i gentagelsestilfælde fængsel i op til fire måneder. Ifølge lovudkastets bemærkninger forventes fængselsstraf dog først anvendt i fjerdegangstilfælde, når omstændighederne taler for det, og der er altså ikke tale om, at et kritisk Facebook-opslag automatisk kan give bøder eller fængsel.
Justitia mener imidlertid, at muligheden for fængselsstraf bør fjernes fra lovforslaget.
Frygter konsekvenser for ytringsfriheden
Justitias rapport advarer også om, at alternative medieaktører bliver underlagt et mere omfattende kontrolsystem end traditionelle medier. For hvor Pressenævnet behandler sager om god presseskik for traditionelle medier, vil medieombudsmanden selv kunne fastlægge nærmere regler og træffe afgørelser om alternative medieaktørers indhold.
Tænketanken frygter, at det kan få konsekvenser for den frie samfundsdebat, og Justitia anbefaler derfor, at reglerne afgrænses tydeligere, så almindelige borgere og andre deltagere i den offentlige debat ikke bliver omfattet alene på grund af rækkevidden af deres opslag.
Regeringen ønsker derimod med forslaget at skabe et mere tidssvarende medieansvarssystem, hvor personer, der udsættes for falske oplysninger eller krænkelser på nettet, får bedre muligheder for beskyttelse.
Mandag den 19. oktober bliver regeringens forslag diskuteret ved en konference i Folketingets Fællessal på Christiansborg. Her fremlægger Justitia sin rapport, og repræsentanter fra juridiske fagmiljøer, mediebranchen og politikere diskuterer den kommende ordning.
Regeringen har varslet, at lovforslaget om en medieombudsmand bliver fremsat senere i 2026. Lovudkastet lægger op til ikrafttrædelse den 1. januar 2027, men reglerne er endnu ikke vedtaget.