Overarbejde for hundrede tusindvis af skattekroner er hverdag på en række erhvervsskoler herhjemme.
Det har Avisen.dk dokumenteret over de seneste måneder.
Men en række skoler har indset problemets massive omfang og har sagt stop.
"Vi har formentlig måtte sige farvel til nogle af vores lærere på baggrund af vores indsats overfor overarbejdet, men det siger de naturligvis ikke noget om, når de forlader os."
Det siger chefen for erhvervsuddannelserne på Niels Brock i København, David Jensen, og tilføjer:
"Sandheden er, at lærerlønnen er lav på erhvervsskolerne og derfor har nogle set overarbejdet som en kompensation."
Plads til nye lærere
Niels Brock besluttede for flere år siden, at man ikke længere ville forgylde lærerne med overarbejde, som ifølge en rapport fra Moderniseringstyrelsen koster staten 320 millioner kroner årligt og holder unge ledige akademikere uden for arbejdsmarkedet.
Også på Erhvervsskolerne Aars har ledelsen sagt stop for overbetalingen.
"Vi har fået plads til at ansætte flere timelærere, efter vores indsats," forklarer Helene Refsstrup Møller, der er direktør på den nordjyske skole.
Fra erhvervsskole-branchen lyder, at især ældre lærere anser det givtige overarbejde, som en velerhvervet rettighed, som sikrer dem en langt højere løn end den kamp halve million kroner, som udgør den gennemsnitlige løn for en erhvervsskolelære.
For god tid og betaling
På Niels Brock er man da heller ikke i tvivl om, at erfarne lærere tidligere havde for god tid til den undervisning de fik betaling for.
"Når overarbejdet når en vis mængde, så kan det jo ikke lade sig gøre rent faktiske at arbejde så meget," påpeger David Jensen.
På erhvervsskolerne i Aars er det indtil videre lykkedes at nedbringe overarbejdet med 33 procent. Herfra lyder det, at målet er, at lærerne får betaling for den tid de rent faktisk arbejder.
"Sådan bør det jo bare være," påpeger Helene Refsstrup Møller, og tilføjer:
"Selvfølgelig tager det ikke lige lang tid, hver gang du skal lave en lektion, og uanset hvilket fag du har, og om du allerede har undervisningsmaterialet osv."
Følger op hver måned
Direktøren angriber dermed de arbejdtidsaftaler, som gør, at erfarne lærere efter nogle år i faget kan undervise 'på rutinen' og dermed reelt score betaling for forberedelsestid, de aldrig udfører.
"Vi skal til at arbejde sammen på en ny måde," konstaterer Helene Refstrup.
Fra Niels Brock lyder samme toner. Her vurderer man nu hver måned arbejdstiden og teamledere holder møde med lærerne.
"Jeg vil hellere ansætte flere lærere end have en gruppe lærere, som har et stort tvivlsom overarbejde. Det fortjener ikke mindst eleverne," lyder det fra David Jensen.