Overarbejdet på landets erhvervsskoler er så højt, at det reelt betyder, at ledige akademikere holdes fra at få et nyt job.
Det erkender direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, der organiserer landets 69 erhvervsskoler.
"Niveauet for overarbejde er for højt," siger han til Avisen.dk, og tilføjer:
"Vi må se på, om nogle af de skoler, hvor overarbejdet er størst, i stedet kan oprette nye stillinger til de ledige nyuddannede, som vi har mange af lige nu," siger han.
Meldingen kommer, fordi en rapport fra Moderniseringsstyrelsen viser, at overarbejdet koster staten godt 380 millioner kroner årligt.
1.250 lærere på erhvervsskolerne får såldes over 100.000 kroner udbetalt i overarbejdsbetaling årligt.
For skolerne er overarbejde en god forretning
I rapporten lyder det, at flere ledere erkender, at de hellere lader lærerne overarbejde end de vil ansætte nye, fordi det bedst "kan betale sig".
"Alternativet til overarbejde er som bekendt nyansættelser. I relation hertil er samtlige ledere også økonomisk bevidste, og ansætter nødigt nye medarbejdere, førend de er helt sikre på, at de har et reelt behov for en ny lærer," står der.
Den besked er lærernes fagforeninger dybt fortørnede over.
"Problemet er, at det er rasende billigt for skolerne at lade lærerne arbejde over. Nogle skoler tænker simpelthen i overarbejde frem for kvalitet," siger Hanne Pontoppidan, der er formand i Uddannelsesforbundet, som organiserer undervisere på bl.a. de tekniske skoler.
Hun bliver bakket op af Gorm Leschly, formand for Gymnasielærernes Landsforening.
"På nogle skoler planlægger ledelsen med overarbejde i stedet for at få ansat nogle folk, så eleverne kan få en optimal kvalitet i undervisningen," siger han.
I Moderniseringsstyrelsen rapport opgøres det, at erhvervsskolerne kun betaler 21 kroner ekstra, hver gang en lærer arbejder over.
Overarbejde er god økonomisk tænkning
Danske Erhvervsskoler afviser dog lærernes kritik. Her mener Lars Kunov, at det giver rigtig god mening, når skolernes hidtil har ladet lærerne arbejde over.
"Problemet med dimittendledighed er jo forholdsvis nyt. Derfor ser vi det som udtryk for god økonomisk ledelse, at skolerne lader lærerne arbejde over," siger han.
Direktøren opfordrer samtidig lærerne til at udvise langt større fleksibilitet i arbejdet.
"Systemet er rigidt. Hvis en lærer eksempelvis har tre klasser i det samme fag, er det så rimeligt, at han også skal betales for forberedelsestid til de fjerde klasse?" spørger Lars Kunov.