Regeringen overser særdeles lavthængende frugter i kampen for at finde beskæftigelse til tusindvis af dagpengemodtagere på jobjagt.
Sådan lyder det fra Uddannelsesforbundet, der har udarbejdet en beregning for, hvor mange job erhvervsskolelærernes omfattende og kostbare overarbejde koster.
Den viser, at 819 job står klar til ledige akademikere og lærere, hvis blot der blev sat en prop i overtiden.
"Hvis man havde den politik, at overarbejde skal afspadseres, så er det realistisk at fjerne det helt. Derfor anviser vi nu, hvordan regeringen kan finde hundredevis af de job, som akutpakke lover."
Det fastslår Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, som erkender, at en del lærere klynger sig til de hundredetusindvis af overtidskroner, som overarbejdet indbringer.
Avisen.dk har tidligere dokumenteret, at erhvervsskolelærerne overarbejder for 320 millioner skattekroner. Rekordindehaveren har scoret svimlende 720.000 kr., men i alt 1.250 lærere har fået over 100.000 kr. i den fede fryns.
Klar til opgør
Lærerformanden erklærer sig klar til er opgør med den lukrative fryns, som hun kalder "noget svineri."
"Det er ikke vores opgave som organisation at støtte sådan noget," slår Pontoppidan fast, men tilføjer, at det i sidste ende er skolernes ledelser, som har det endelige ansvar.
"Sagens kerne er, at skolerne helt bevidst tænker i, at det kun koster 20 kroner ekstra i timen, når en lærer arbejder over, hvorimod det koster skolen 293 kroner i timen, hvis læreren kommer i undertid," siger hun.
Luk nye lærere ind
Direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, forklarer, at han allerede har haft møde med landets erhvervsskoledirektører. Her er det blevet indskærpet, at skolernes skal begrænse overarbejdet og lukke døren op for nye lærere.
"Enhver skole bør gennemgå grundigt, om det er muligt at konvertere noget af det overarbejde til stillinger, "siger han, og tilføjer, at skolecheferne især må huske muligheden for midlertidige ansættelser.
"Det, som kan svigte i ledelserne, er, at man har en kortvarig overarbejdspukkel inden for et fag, og så vælger man den nemme løsning og laver overarbejde i stedet for at få ansat nogen. I den her tid er et vikariat på et år jo en gave til én, der står til at falde ud af systemet," siger han.
Skolerne erkender samtidig, at bedre ledelse kan lukke for dele af den indbringende fidus, men påpeger, at hovedproblemet er forældrede arbejdstidsregler.
Lars Kunov påpeger, at arbejdstidregler betyder, at reglerne for forberedelsestid er meget, meget regide.
"Jeg tror simpelthen ikke der er andre brancher, hvor de skal jonglere med så besværligt et system," siger Lars Kunov.
Tavs minister
Socialdemokraternes formand for beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen, opfordrer skolerne til at droppe overarbejdet og ansætte ledige.
"Vi skal alle deles om det arbejde, der er," fastslår han.
Men han vil endnu ikke vride armen om på skoleledelserne.
"Jeg har en forventning om, at der er nogle skoler, som melder sig på banen med job allerede nu. Men hvis det ikke sker, så kan vi se, om der skal politiske initiativer til," siger han.
Avisen.dk har flere gange uden held forsøgt at få børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i tale om det omfattende overarbejde.
- Lønnen inkl. overtidsbetaling til landets 10.294 (årsværk) erhvervsskolelærere udgør knap 5,2 milliarder kroner.
- Hvis lærerne ikke havde overarbejde kunne man ansætte 11.113 for de samme penge.
- Altså yderligere 819 lærerstillinger på erhvervsskolerne.
Kilde: Uddannelsesforbundet