Det er aldrig sjovt at blive nummer sjok, men særligt på integrationsområdet er en bundplacering i disse år, hvor det er en brandvarm politisk kartoffel, mindre heldig.
Det kan være konklusionen i Fredensborg, efter at Avisen.dk på baggrund af en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet kan skrive, at den nordsjællandske kommune ligger i bunden, når det handler om at få flygtninge i job.
Med blot 22 procent af kommunens flygtninge og familiesammenførte i lønmodtagerjobs, er Fredensborg milevidt fra sine naboer Allerød (54 procent), Hillerød (47 procent) og Helsingør (43 procent), og der er et godt stykke op til landsgennemsnittet på 38 procent.
Og regeringens målsætning, om at halvdelen af alle flygtninge og familiesammenførte skal være i job inden efter tre år i landet, virker svær at opfylde.
Se alle tallene i det interaktive kort her: Danmarksmester i integration: Se hvor god din kommune er til at få flygtninge i job
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), men arbejdsmarkedschef i Fredensborg Kommune, Birgit Bagge, tager de lave tal med ro.
LÆS MERE: Store forskelle i kommuners succes med at få flygtninge i job: "Enormt problematisk"
- Med beskæftigelse- og flygtningepolitik er der enormt mange holdninger til, hvordan man bør håndtere tingene. Det er øretævernes holdeplads, for jeg kan sidde og glæde mig over, at vi eksempelvis har gode tal på eksempelvis dagpengeområdet, og så ringer du lige pludselig og fortæller mig, at nu brænder det i den anden ende af butikken, siger hun til Avisen.dk og påpeger samtidig, at kommunens egen opgørelse er noget mere flatterende.
LÆS MERE: Efter et år i Danmark: Ingen flygtninge fra afrikansk land i job
Hvis man tæller uddannelse med og udvider aldersgruppen ned til 18-årige, er 37 procent af Fredensborg Kommunes flygtninge nemlig selvforsørgende, siger Birgit Bagge:
- Tallene udelukker jo en del af det, som vi har stort fokus på. Hvis man får unge flygtninge, så er det jo fornuftigt at give dem en uddannelse. Det er en fornuftig investering.
LÆS MERE: Ny rapport: Kommuner sparer store beløb på at få flygtninge i praktik
Langt til halvdelen
Alligevel anerkender hun, at der naturligvis er plads til forbedringer.
- Når vi bliver bidt i haserne, så er det noget, som motiverer os til at arbejde endnu hårdere og blive bedre, siger Birgit Bagge til Avisen.dk.
LÆS MERE: Radikale: Flygtninge skal arbejde fra dag et!
Direktør for Foreningen Nydansker siger i dag i Avisen.dk, at når kommuner i målinger på flygtninges beskæftigelse falder igennem i en grad som Fredensborg Kommune, så tyder det på, at kommunen ikke indhenter erfaringer fra de kommuner, som klarer det godt.
LÆS MERE: Flygtningepraktik: Sådan ligger landet et år senere
Det benægter Birgit Bagge dog er tilfældet og påpeger, at de blandt andet har været i dialog med Frederiksberg, hvor næsten hver anden nytilkomne flygtning er i job efter tre år.
- Men det skal løses i samarbejde med erhvervslivet, og der er det bare en fordel, hvis man har flere store firmaer som eksempelvis en Novo Nordisk, et kæmpe supermarked eller en anden stor arbejdsplads som kan aftage flere flygtninge, og det har vi bare ikke, siger Birgit Bagge.
LÆS MERE: Waseem er flygtningeelev: "Jeg vil ikke bare sidde og få penge"
Og som forklaring på hvorfor Fredensborg klarer sig så markant dårligere end nabokommunerne Hillerød og Allerød, peger arbejdsmarkedschefen på byrådspolitikernes nedprioritering af IGU-ordningen:
- Det kan være fordi, de benytter IGU’en i høj grad. Det kan gøre en kæmpestor forskel. Vi har ikke haft vanvittig succes med at implementere IGU’en og lave specifikke kommunale forløb, for det blev desværre ikke prioriteret og stemt ned ved de seneste budgetforhandlinger i kommunen, siger hun og bebuder, at kommunen alligevel vil arbejde hårdt for at hæve at de aktuelle tal:
LÆS MERE: Arbejdsgiver i glødende forsvar for praktik til flygtninge: "En ubetinget succes"
- Jeg tror, at vi kan komme højere op end nu, men jeg tør ikke love, at vi kommer op på 50 procent, for det er ambitiøst, og det er svært.
- Uddannelsen tager to år og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end 5 år.
- Flygtninge ansættes på virksomheden til elevløn. Undervejs skal de have 20 ugers skoleundervisning, hvor de modtager integrationsydelse.
- Virksomheden får en bonus på 20.000 kroner efter 6 måneders ansættelse og 20.000 mere efter afsluttet forløb (24 måneder).
- Aftalen sker mellem virksomheden og den enkelte flygtning. I modsætning til ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud er jobcenteret ikke inddraget i ansættelsen.