Sociolog: Indvandrerdrenge får baghjul i skolen
Indvandrerpigerne løber fra drengene når det gælder uddannelse, og det får konsekvenser får drengene hele livet igennem. Foto: Marie Hald/Scanpix Ritzau
Indvandrepigernes indtog på ungdomsuddannelserne er en ubetinget succeshistorie. Men den anden side af mønten, er drengene, der efterlades i støvet og danner grobund for en etnisk underklasse, siger sociolog Aydin Soei.

Indvandrerpiger buldrer derudaf og bliver i stadig højere grad uddannet på erhvervsskoler og gymnasier. 

I dag kan Berlingske nemlig skrive, at de næsten er oppe på samme niveau som etniske danskere. Men mens pigerne stormer frem, bliver indvandredrengene efterladt på perronen. 

LÆS MERE: Indvandrerpiger stormer ind på danske ungdomsuddannelser: "Bemærkelsesværdigt"

De har gennemgået en væsentlig mere beskeden udvikling, siger sociolog og forfatter Aydin Soei.

- Kvinderne har i den grad givet drengene baghjul. Elefanten i rummet er, at vi taber rigtig mange drenge i folkeskolen. Det er paradoksalt, at vi i den samme søskendeflok har efterkommerpiger, som sandsynligvis er den gruppering i Danmark, der oplever størst social mobilitet, og så drenge, der i højere grad falder igennem, siger han.

Ifølge tal fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har kvindelige efterkommere af indvandrere med ikke vestlig herkomst nærmest lukket hullet til deres jævnaldrende, når det handler om at afslutte ungdomsuddannelser. 

For 20 år siden var der 22 procentpoint forskel, men det er i dag faldet til 5 procentpoint - altså et fald på 17 procentpoint. Det samme kan dog ikke siges om drengene, hvor der er blot har været tale om et fald på fem procentpoint i samme periode.

Aydin Soei kalder de kvindelige efterkommere frontløbere for en "ny etnisk middelklasse", hvor drengene ikke i samme grad kommer i uddannelse. Den udvikling starter ifølge sociologen allerede i folkeskolen og skaber fundament for, at drengene ender i underklassen.

- Konsekvensen er, at når drengene bliver tabt i folkeskolen, så er det stærkt begrænset, hvilke job de kan få. I 70’erne og 80’erne kunne man jo stadig møde op på et værft og få et job, men de klassiske industrimandejob er forsvundet, og dermed ender de her drenge på bunden af samfundet, siger Aydin Soei og påpeger, at når drengene tabes i folkeskolen sumper de i bedste fald hen, mens de i værste fald ender på gadehjørnet eller udlandskriger i Syrien:

- Reglen er ikke, at du per automatik bliver kriminel, hvis du falder uden for i skoletiden. Det er mere udbredt bare at sumpe hen, blive apatisk eller ryge for meget hash, men risikoen for at ende i bander eller islamistiske jihadistiske grupperinger er også højere.

Den negative fortælling om indvandrerdrenge

Med bogen Vrede unge mænd fra 2011 undersøgte Aydin Soei de fortællinger, der hersker i visse indvandrermiljøer, og han pointerer, at når det gælder uddannelse, er der et skarpt skel mellem fortællingen blandt kvinder og mænd.

- Der er nogle negative fortællinger om indvandrerdrenge. Og det er selvfølgelig fortællinger, der smitter af på ens skoleresultater. Der er en omvendt fortælling blandt pigerne, hvor det at tage en uddannelse muligvis også er et led i en frihedskamp, siger sociologen.

Og drengene ender lynhurtigt i en ond cirkel, fortæller han.

- Det ender ofte med, at efterkommerdrengene tager afstand til de boglige værdier i folkeskolen, og så tager lærerne afstand til dem. Det bliver selvforstærkende, og så ender drengene ofte i fællesskaber, der står i opposition til uddannelse, siger sociologen, der netop er i gang med opfølgeren til sin bog fra 2011. 

I researchen til den har Aydin Soei fundet ud af, at når drengene bliver tabt i folkeskolen, har de ikke blot sværere ved at finde job. Selv kærlighedslivet bliver en udfordring:

- Den her uddannelsesmæssige polarisering betyder også, at drengene har svært ved at finde koner og kærester fra deres egne miljøer, for pigerne vil jo naturligvis finde nogen, der er på deres eget uddannelsesniveau og det samme sted i livet. 

via Listen To News