Keld og Hilda Heick har travlt med deres afskedskoncerter landet over.
Annette Heick var heller ikke bag mikrofonen på årets Roskilde Festival, men alligevel var det Danmarks-berømte efternavn repræsenteret.
På en scene i nat stod nemlig Eliot Vollmer Heick, søn af Annette Heick og mesterkokken Jesper Vollmer.
Det er den stolte mor selv, som afslører sønnike i et opslag på Instagram, du kan se lige herunder.
Skulle publikum ikke lige have opdaget det kendte efternavn på scenen, så skyldes det givetvis, at Eliot Vollmer Heick gemte sig under navnet "Ziggy Stardubb", da han i nat optrådte på Camp Cirkus.
I virkeligheden er det jo langt fra nogen overraskelse med de musikalske gener i familien Heick.
Vil du se mere til "Ziggy Stardubb", så foregår det lige her.
Eliot Vollmer Heick har fået musikken ind med modermælken og spiller både på trommer og klaver, ligesom han producerer sin egen musik.