I dag har tusindvis af danske unge første skoledag på landets gymnasier. Og det er ikke kun en dag præget af nervøsitet og spænding for de mange unge, det er også et kapitel i en dansk succeshistorie om integration.
I højere grad end nogensinde før lukker indvandrerpiger nemlig hullet til etniske danske, når det handler om at tage en ungdomsuddannelse. Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
For 20 år siden var der nemlig 22 procentpoint forskel på, hvor mange kvinder under 25 år, der er efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som havde taget en ungdomsuddannelse i forhold til etnisk danske kvinder.
Det efterslæb er i dag faldet til blot 5 procentpoint og dermed er de unge indvandrerkvinder næsten på niveau med etnisk danske.
Og det er en positiv udvikling, som de unge kvinder kan klappe sig selv på skulderen over, siger økonomisk vismand og forskningsdirektør i VIVE, Torben Tranæs, til Berlingske:
- Den ændring, der er sket for pigerne, er så at sige kommet af sig selv set med myndighedsbriller, og det er virkelig interessant. Man skal huske, at det mål, som efterkommerpigerne har skullet indhente, hele tiden har flyttet sig længere væk, fordi danske kvinder i perioden også har uddannet sig mere, hvilket kun gør det endnu mere bemærkelsesværdigt.
En af de mange indvandrerpiger i uddannelse er 19-årige Ponija fra Sydsudan. Hun skal starte i 3.g på Gefion Gymnasium i København og har ikke tænkt sig at stoppe der.
- Gymnasiet er jo byggestenen til noget andet. Det giver ingen mening at stoppe her. Med en uddannelse vil jeg få mere ud af livet og et bedre job, siger hun til Berlingske.