Når Jyllandsposten i dag skriver, at 36 procent af påbegyndte IGU-forløb (Integrationsgrunduddannelsesforløb) bliver afbrudt før tid, er det langt fra første gang, at den såkaldte "flygtningepraktik" bliver beskudt.
LÆS MERE: Flygtninge dropper jobordning: Flere penge i integrationsydelse
Ifølge Jammerbugt Kommune fravælger flygtningene IGU-forløb, der er et kombineret praktik og undervisningsforløb, da de i flere tilfælde kan få mere udbetalt ved at være på offentlig forsørgelse.
Derudover har både Avisen.dk og Ugebrevet A4 af flere omgange dokumenteret opstartsproblemerne med IGU. På to år er der blevet opstartet 1.500 IGU-forløb.
LÆS MERE: Virksomheder: Alt for besværligt at ansætte flygtninge-elever
LÆS MERE: Kommentator om integrationsindsats: Skuffer gang på gang
Det var ellers med stor fanfare, at IGU'en blev søsat i 2016 efter trepartsforhandlingerne. Håbet var, at den skulle være med til at få halvdelen af flygtninge og familiesammenførte i job. Her to år senere efter flere kritiske historier om IGU, vakler Dansk Arbejdsgiverforening, der var med til at designe ordningen, ikke i troen på, at flygtningepraktik er en succes.
LÆS MERE: 17 ministerier løber fra løfter: Svigter indsats over for flygtninge-elever
Det siger chefkonsulent for integration i Dansk Arbejdsgiverforening, Rasmus Brygger til Avisen.dk. Han hæfter sig ved, at fire ud af ti der stopper i praktik, gør det fordi, de kommer i arbejde eller uddannelse.
- Uddannelsen tager to år og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end 5 år.
- Flygtninge ansættes på virksomheden til elevløn. Undervejs skal de have 20 ugers skoleundervisning, hvor de modtager integrationsydelse.
- Virksomheden får en bonus på 20.000 kroner efter 6 måneders ansættelse og 20.000 mere efter afsluttet forløb (24 måneder).
- Aftalen sker mellem virksomheden og den enkelte flygtning. I modsætning til ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud er jobcenteret ikke inddraget i ansættelsen.
- 4 ud af 10 er en klar succes, for målet med IGU er jo, at man kommer i arbejde eller uddannelse, så hvis de gør det før tid, er det da en ubetinget succes.
Men hvad med de resterende 6 ud af 10? De forsvinder vel bare på offentlig forsørgelse?
- Ja, og der har kommunerne en kæmpe udfordring. Vi mener jo grundlæggende, det er et problem, når flygtninge ender på offentlig forsørgelse, for det er vigtigt for integrationen, at flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet.
LÆS MERE: Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev
Så lad os tage noget, der er mere inde på jeres boldgade. Den største problematik er jo tilsyneladende det økonomiske incitament, hvor flygtninge ofte kan få mere i integrationsydelse, end de får i elevløn på IGU. Hvad siger I til det?
- Altså de tal gælder jo kun for visse overenskomster, da der er stor spredning. Der er mange IGU-forløb, der ligger på højere overenskomster.
Men IGU’en er jo målrettet det ufaglærte arbejde, hvor overenskomsterne nu engang ligger i den lave ende. Hvis du sidder i en ph.d. Stilling eller i et IT-firma, er elevlønnen naturligvis højere, men det er jo ikke dem, som IGU’en er målrettet.
- Korrekt, men der er også stor forskel på overenskomsterne i det private og det offentlige, når man arbejder ufaglært, så det skal man have for øje. Der er en spredning på 50 kroner fra laveste til højeste timeløn, så der er stor forskel.
LÆS MERE: Regeringens plan: Nu skal flygtninge i praktik på kirkegården
Nu er IGU’en jo målrettet flygtninge, der ofte bliver familiesammenført, er voksne og har en familie at forsørge, og indkomsten betyder jo noget, hvis man skal forsørge en familie. Så er der ikke en problematik i, at man på IGU kan få mindre end på offentlig forsørgelse?
- Det er en balance, der skal findes. Men historisk har udfordringen været, at mange flygtninge ikke kan det danske sprog, og ikke har nogen uddannelse eller beskæftigelseserfaring. Og så har de jo svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre sig fortjent til 120 kroner i timen. Derfor har man været nødt til at lave en ordning som IGU. Vi ser intet problem i, at man har en lavere indkomst, for det er en investering på samme vis som en uddannelse.
LÆS MERE: Ny rapport: Kommuner sparer store beløb på at få flygtninge i praktik
Da man søsatte IGU’en var håbet, at halvdelen af flygtninge og familiesammenførte i Danmark skulle i beskæftigelse blandt andet ved hjælp af IGU. Pt. er der 26.000 personer, der er en del af integrationsprogrammet målrettet flygtninge og familiesammenførte, og der er blot opstartet 1.500 IGU-forløb på to år, hvoraf 36 procent ikke fuldføres. Er det en succes?
LÆS MERE: DF-præst raser over flygtninge på kirkegårde: "Ikke kirkens opgave"
- Regeringen har ikke sagt, at IGU’en skulle skaffe hver anden flygtning i arbejde, men at den skulle være med til det. Jeg synes, 1.500 forløb er rigtig flot, og det viser også, at det er en succes. Rigtig mange kommuner har taget godt imod den, og det samme kan siges om det private erhvervsliv. Så vi er meget glade for de flotte tal.
Nu skal ordningen evalueres af jer, fagbevægelsen og regeringen her til efteråret. Hvad tager I med til det?
- Vi er jo overordnet glad for IGU’en, men der skal kigges nærmere på nogle af de bureaukratiske barrierer.
LÆS MERE: Flygtningepraktik: Sådan ligger landet et år senere
- Uddannelsen tager to år og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end 5 år.
- Flygtninge ansættes på virksomheden til elevløn. Undervejs skal de have 20 ugers skoleundervisning, hvor de modtager integrationsydelse.
- Virksomheden får en bonus på 20.000 kroner efter 6 måneders ansættelse og 20.000 mere efter afsluttet forløb (24 måneder).
- Aftalen sker mellem virksomheden og den enkelte flygtning. I modsætning til ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud er jobcenteret ikke inddraget i ansættelsen.