Store forskelle i kommuners succes med at få flygtninge i job: Enormt problematisk
Flere flygtninge kommer i job, men der er stor forskel på succesraten fra kommune til kommune, og det er stærkt problematisk. Her ses flygtninge i job i Herlev Hospitals storkøkken. (Foto: Foto: Søren Bidstrup/Scanpix Ritzau/arkiv)
Fra 18 til 62 procent. Der er enorm forskel på, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte kommunerne får i job. Det er meget problematisk, siger eksperter, der mener, at ansvaret ligger hos kommunerne.

Et blik på danmarkskortet tegner et billede af et land, hvor der er enorm forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i arbejde.

Faktisk er der hele 44 procentpoint forskel på top og bund, hvor de dårligste kommuner blot formår at få omkring 20 procent i arbejde, og de bedste kan få over halvdelen i job. Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Se alle tallene i det interaktive kort her: Danmarksmester i integration: Se hvor god din kommune er til at få flygtninge i job

Nøglen til god integration skal ellers findes i netop beskæftigelsesindsatsen. Det har været det stramme fokus i VLAK-regeringens integrationspolitik, hvor integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) af flere omgange har erkendt, at Danmark tidligere har været for ringe til at få flygtninge hurtigt i arbejde.

- Det er helt afgørende, at flygtninge kommer ud i samfundet og bliver en del af en dansk arbejdsplads, så de kan lære dansk, og så de kan lære danske normer og værdier at kende, har Inger Støjberg tidligere udtalt.

LÆS MERE: Ny rapport: Kommuner sparer store beløb på at få flygtninge i praktik

Analyseinstitutet LG Insight rådgiver kommunerne om, hvordan de får flygtninge i job. De påpeger, at det er en hæmsko for integrationen, når visse kommuner hænger i håndbremsen. Og når der er så stor en spredning kommunerne imellem, siger direktør Lars Larsen, at ansvaret kun kan ligge ét sted.

- Det er et problem, vi har kendt til længe, og så store forskelle kan hverken forklares ud fra forskelle i arbejdsmarkedet eller sammensætningen af flygtninge i de enkelte kommuner. Pilen kan i så fald kun pege på kommunernes indsats. Det er da ærgerligt, for når forskellene er så store, så er der flygtninge, som er længere tid på offentlig forsørgelse bare fordi, de ender på den ene side af en kommunegrænse fremfor den anden, siger Lars Larsen til Avisen.dk.

LÆS MERE: Radikale: Flygtninge skal arbejde fra dag et!

Også Foreningen Nydansker mener, at pilen peger entydigt på kommunernes indsats. Og ifølge direktør Torben Møller-Hansen er det uretfærdigt over for de flygtninge, der ankommer.

- Prøv at tænk på det her: Hvis du er flygtning, der ankommer til Danmark og skal ud i en kommune. Vil du så helst til Frederiksberg eller Fredensborg? Det er da enormt problematisk, at der er så stor forskel på det fokus, der er på at få flygtninge i job, siger Torben Møller-Hansen.

Frederiksberg-metoden

Venstre-regeringen meldte i starten af 2016 ud, at hver anden flygtning skulle være i arbejde efter tre år. Dengang var blot 28 procent i job efter tre år. Regeringen kaldte selv målsætningen ambitiøs, mens andre kaldte den naiv.

LÆS MERE: Flygtningepraktik: Sådan ligger landet et år senere

I dag viser de seneste tal dog, at det går den rigtige vej, og der er flere kommuner, som opfylder målsætningen. Andre hænger dog i håndbremsen, og derfor er det nationale gennemsnit i dag på 38 procent.

En af landets succeshistorier er Frederiksberg Kommune, der ifølge arbejdsmarkedschef Johnny Madsen har sejret med en enkelt, men dengang radikal, opskrift: Et ubetinget fokus på beskæftigelse.

I 2014, da andelen af flygtninge fra især Syrien steg eksplosivt, skulle Frederiksberg nemlig for første gang modtage flygtninge og dermed skulle integrationsindsatsen i kommunen bygges op fra bunden.

LÆS MERE: Waseem er flygtningeelev: "Jeg vil ikke bare sidde og få penge"

Ifølge Johnny Madsen kan kommunens relativt høje beskæftigelsesprocent tilskrives de valg, som kommunen traf dengang. Eksempelvis blev stort set alle flygtninge allerede dengang erklæret jobparate på Frederiksberg. Til sammenligning viste en rapport fra Dansk Industri i 2015, at blot tre procent af flygtninge og familiesammenførte blev erklæret jobparate på landsplan. 

- De fleste kommuner erklærede dem ikke jobparate, men langt de fleste af de syrere, som vi fik, var jo jobparate, vurderede vi. De havde jo haft arbejde i Syrien. Der var en integrationsudfordring med sprog og så videre, men arbejde kunne de jo sagtens, siger Johnny Madsen.

LÆS MERE: Arbejdsgiver i glødende forsvar for praktik til flygtninge: "En ubetinget succes"

Derudover har Frederiksberg ikke ansat socialrådgivere til at håndtere nyankomne flygtninge, men derimod jobkonsulenter. Sidst men ikke mindst, har Frederiksberg taget godt imod IGU-ordningen, hvor de er en af kommunerne med flest forløb, og har udviklet deres egen version, der kaldes for 'branchepakker'. 

Branchepakker er praktikforløb, hvor kommunen udvælger brancher, som der efterspørges i kommunen, som den pågældende flygtning så omskoles til via praktik.

Hvad er branchepakker?

Branchepakkerne blev udviklet af analyseinstitutet LG Insight i samarbejde med en række kommuner og var forløbet til den senere IGU-ordning, der blev gennemført ved trepartsforhandlingerne i 2016. Formålet med pakkerne er et målrettet fokus på sprogundervisning og introducering til arbejdsmarkedet fra dag 1.

Sådan ser et typisk forløb gerne ud:

Introduktionsforløb: Her introduceres flygtningen til branchepakkerne, og han/hun modtager faglig såvel som personlig kompetenceudvikling. Flygtningens ressourcer afdækkes, og han/hun vælger slutteligt en branchepakke.

Virksomhedsforløb nummer b1: Her trænes i grundlæggende, almene basiskompetencer gældende for hele arbejdsmarkedet, både sociale, sproglige samt personlige kompetencer. Samtidig introduceres til de faglige arbejdsfunktioner inden for branchen.

Virksomhedsforløb nummer 2: Her trænes målrettet i faglige kvalifikationer inden for branchen.

Virksomhedsforløb nummer 3: Her placeres flygtningen strategisk (geografisk og i delbrancher), hvor der er mange jobåbninger.

 

Kilde: Integrations- og Udlændingeministeriet.

UDVID

Det er ikke et mysterium, hvordan flygtninge kommer i job

Frederiksbergs ubetingede fokus på at få flygtninge i job, ligner den tilgang, som regeringen i de seneste par år har haft, og den får ros med fra eksperter.

- Når man har det skarpe fokus, så er det relativt nemt at få flygtninge i arbejde. Når det så er sagt, så bliver det sværere nu, for alle de nemme er kommet i job, nu kommer de svære med komplicerede problemstillinger, siger Lars Larsen, og Frederiksberg Kommune erkender da også over for Avisen.dk, at det seje træk kommer nu.

LÆS MERE: Efter et år i Danmark: Ingen flygtninge fra afrikansk land i job

Torben Møller-Hansen påpeger, at selvom det ofte fremstilles som et uoverstigeligt bjerg at få flygtninge i arbejde, så er det hverken et mysterium eller "en gordisk knude", hvordan det kan lade sig gøre. Det understøtter den nye opgørelse også. Spørgsmålet er nu, om der er politisk opbakning til det ude i kommunerne.

Eksempelvis siger Fredensborg Kommune, som med 23 procent af flygtninge i job præsterer et af landets værste resultater, at kommunale IGU-forløb blev stemt ned ved de seneste budgetforhandlinger.

LÆS MERE: Kommune milevidt fra regeringens integrationsmål: "Det er svært"

En monumental fejl, mener Torben Møller-Hansen, der påpeger, at der generelt fra lokalpolitisk hånd overses, hvilket besparelse en god beskæftigelsesindsats nu kan skabe i fremtiden.

- Jeg tror, at landets jobcenterchefer har det svært, når de i øjeblikket skal tale med kommunens ledelse. Men lige nu vil jeg som borgmester i den grad lytte til min jobcenterchef, og især hvad han har været ude og indhente af erfaringer fra succesfulde kommuner, siger Torben Møller-Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).

via Listen To News