Renterne er steget, og det samme er Nordeas indtjening.
I årets andet kvartal var Nordeas renteindtægter 40 procent højere sammenlignet med samme kvartal året før.
I løbet af kvartalets tre måneder har den nordiske bankkoncerns renteindtægter dermed været på over 13,6 milliarder kroner.
De stigende indtægter har også løftet det samlede resultat, som lander på 9,9 milliarder kroner i andet kvartal.
Det er en stigning på 27 procent sammenlignet med året før, viser bankens kvartalsregnskab.
I den første halvdel af 2023 har Nordea tjent 18,5 milliarder kroner - 30 procent mere end året før.
De øgede indtægter får banken til at opjustere sine forventninger til året. Nu forventer Nordea en egenkapitalforrentning på mindst 15 procent for året.
Den tidligere forventning lød på mindst 13 procent.
Det vil sige, at Nordea forventer at skabe et afkast på mindst 15 procent af den investerede kapital.
I andet kvartal lød afkastet på 18,4 procent af egenkapitalen.
Nordeas samlede indtægter har også taget et nøk op, selv om der har været "betydelige negative effekter" fra både en svagere norsk og svensk krone. Det skriver banken i regnskabet.
Mens de samlede indtægter er steget 22 procent siden andet kvartal i 2022, er udgifterne steget 7 procent.
Spørger man Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er det et stærkt regnskab, Nordea har offentliggjort.
- Banken er velkapitaliseret og på trods af modvind – herunder også fra en svækket svensk krone, er der næppe tvivl om, at 2023 bliver det bedste nogensinde, skriver han i en kommentar til regnskabet.
- Nordea kommer til at levere et af de regnskaber, som de andre skandinaviske storbanker kigger efter og vil blive målt op imod, lyder det videre.
Nordea er ikke den eneste bank, som har haft en indtjeningsfest ovenpå de stigende renter.
I løbet af de seneste måneder har den ene bank efter den anden opjusteret sine forventninger til 2023.
Tidligere i juli opjusterede Jyske Bank sine forventninger. Nu forventer banken at få et overskud på 4,7 til 5,3 milliarder kroner mod tidligere 4,3 til 4,9 milliarder kroner.
Tidligere har blandt andet Sydbank, Spar Nord og Nykredit opjusteret deres forventninger.
Det skyldes primært kombinationen af lave nedskrivninger og høje renteindtægter.
/ritzau/