Find solhatten, vanddunken og måske også en skyggefuld plads. Varmen vælter nemlig ind over Danmark de kommende dage, og DMI tager nu ekstra kraftige ord i brug.

Tirsdag aften opjusterede DMI sit forvarsel for den kommende hedebølge fra voldsomt vejr til kategorien farligt vejr for langt størstedelen af landet. Kun blandt andet hovedstadsområdet samt Lemvig, Mors og Thisted nøjes indtil videre med kategorien voldsomt vejr.

NYHEDER

Læs også:

Drikker du nok? Det skal du holde øje med, når varmen rammer

På DMI’s eget varslingskort er næsten hele Danmark nu skraveret orange – det næsthøjeste niveau. Her lyder meldingen, at vejret kan påvirke både trafik, forsyning og hverdagen generelt, og at man bør følge myndighedernes anbefalinger tæt. Varslet er offentliggjort på DMI’s hjemmeside og på instituttets profil på X, oplyser Se og Hør.

Det særligt opsigtsvækkende er temperaturerne, der ventes at brage i vejret i weekenden. Ifølge vagthavende meteorolog Jesper Eriksen kan danskerne flere steder se frem til mellem 28 og 35 grader.

Bliver værre fremover

Når hedebølger rammer i Europa, stilles det samme spørgsmål igen: Er det klimaforandringer? Det korte svar er både ja og nej. Den konkrete hedebølge skyldes først og fremmest vejret, og er i sig selv naturligt forekommende. Men klimaforandringerne gør, at vi ser hedebølgerne mere hyppigt.

- Hedebølger er naturlige, men klimaforandringerne gør, at de kommer oftere og bliver mere almindelige. Hedebølger er ikke længere sjældne ekstreme hændelser. De er ved at blive en fast del af den europæiske sommer. Hedebølger er ved at blive den nye normal, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

NYHEDER

Læs også:

Høj brandfare i Danmark: Det skal du vide, før du tænder grillen eller bålet

DMI repræsenterer Danmark i FN’s Klimapanel, IPCC. I klimarapporterne fra IPCC er det dokumenteret, at hedebølger rundt om på kloden er blevet varmere.

- De hedebølger, vi ser, er desværre som vi har forventet og som klimaforskningen har advaret om. Menneskeskabte klimaforandringer gør den ekstreme varme endnu varmere. Hver eneste hedebølge, vi oplever i dag, har fået et nøk op, siger Adrian Lema.

Øget dødelighed og sygdom

Klimavidenskaben peger også på, at stigninger i ekstreme varmehændelser har medført øget dødelighed og sygdom på tværs af Europa.

- Hedebølgerne i fremtidens Europa bliver hyppigere, varmere og mere langvarige. De vil blive mere ekstreme og dermed mere farlige. Vi forventer, at temperaturrekorderne vil blive slået på en måde, som ville være meget usandsynlig uden påvirkningen fra global opvarmning. Men hvor ekstremt vejret bliver, afhænger verdens udledninger af drivhusgasser, siger Adrian Lema.

Ifølge DMI’s Klimaatlas får Danmark også flere hedebølger i fremtiden. Antallet af hedebølgedage var i perioden 1981-2010 ca. 2 om året. I slutningen af århundredet forventes antallet at stige til ca. 5 dage om året i et mellemhøjt udledningsscenarie. Varmebølger vil desuden blive mere almindelige om sommeren. I det mellemhøje udledningsscenarie ses en stigning på 11 årlige dage.

- Vi skal forvente flere danske hedebølger i fremtiden. Og at de bliver styrket endnu mere, end vi er vant til, siger Mark Payne, videnskabelig leder af Klimaatlas på DMI.