HORESTA bakker op om færre delecykler i København
HORESTA bakker op om et forslag i Københavns Borgerrepræsentation, der skal begrænse antallet af dele- og udlejningscykler i hovedstaden.
Ifølge hotel-, restaurant- og turismeerhvervet er cyklerne blevet så dominerende i bybilledet, at de i stigende grad er til gene for både københavnere, gæster, medarbejdere og trafikanter.
HORESTA understreger, at København fortsat skal være en grøn cykelby, men mener, at udviklingen kræver bedre styring.
Især foran hoteller og turistmål oplever medlemmerne, at cykler bliver efterladt hulter til bulter.
Hver tredje dansker tjekker sjældent elprisen om sommeren
Mange danskere holder ikke øje med elprisen, selv om prisen kan svinge markant i løbet af døgnet.
Det viser en ny YouGov-undersøgelse fra Gjensidige og NRGi. Her svarer 36 procent, at de slet ikke eller kun i lav grad tænker over elprisen, når de bruger strøm derhjemme om sommeren.
NRGi opfordrer især kunder med variabel timepris til at flytte strømkrævende opgaver som tøjvask, opvask og opladning af elbil til de billigere timer.
På enkelte sommerdage har forskellen mellem billigste og dyreste time været flere kroner per kWh.
Vartov i København skal bygges om
Vartov i København skal gennem en større ombygning med støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Grundtvigsk Forum vil forny det historiske hus med mere plads til fællesskab, forskning, undervisning og debat.
Der kommer blandt andet nye offentlige rum, værksteder, undervisningslokaler, spisesal og bibliotek.
Samtidig skal ombygningen ske med respekt for det fredede hus og de arkitektoniske kvaliteter fra midten af 1800-tallet.
Projektet har fået i alt 40 millioner kroner i støtte og ventes færdigt inden udgangen af 2028.
OK-kunder støtter Hjerteforeningen med over 78.000 kroner
Hjerteforeningen har modtaget 78.488 kroner gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK.
Pengene er samlet ind af OK-kunder, der har valgt at støtte foreningen, når de tanker, lader bilen eller bruger strøm fra OK derhjemme.
Hjerteforeningen vil bruge støtten til arbejdet for hjertesunde liv og mere forebyggelse.
Ifølge foreningen kan mere end halvdelen af alle tilfælde af hjertesygdom undgås, hvis man passer på kroppen, sindet og de nære relationer.
Hjerteforeningen er en af knap 4.000 klubber og foreninger med en sponsoraftale hos OK.
Bilister donerer over 2.000 bamser til indlagte børn
Kunder på Shell-tankstationer har doneret 2.016 bamser til indlagte børn gennem et samarbejde mellem DCC Energi og Børneulykkesfonden.
Kampagnen “Giv en bamse” kørte fra 28. april til 26. maj på 94 bemandede Shell-stationer i Danmark.
Her kunne kunder for 50 kroner sende en krammebamse videre til et barn på hospitalet.
Målet var 2.000 bamser, og det blev nået med lidt ekstra oveni.
Bamserne går til Legeheltenes arbejde, som hjælper indlagte børn med leg, bevægelse og små lyspunkter i en svær hverdag.