Corona-pandemien førte til et stort fald i den globale flytrafiks klimapåvirkning, men den globale efterspørgsel efter flyrejser er nu tilbage på samme niveau som før. I en ny analyse fra Klimarådet lyder budskabet, at den videre udvikling af nye teknologier bliver afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning.
- I vejtransporten ved vi i runde tal, hvad der skal til – elektrificering. Sådan er det desværre ikke i luftfarten, hvor alle de teknologiske muligheder har forskellige udfordringer. Det er problematisk, da sektoren har en stor klimabelastning, siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.
De fleste teknologier med stort potentiale er endnu forholdsvist umodne. Samtidig er de dyre og meget ressourcekrævende. Det gælder både biobrændstoffer, der er baseret på bioressourcer, og elektrobrændstoffer, der er produceret ved hjælp af brint.
Klimarådets analyse peger også på, at fordi der på nuværende tidspunkt er væsentlige udfordringer ved skalering af alternative brændstoffer, er det relevant at øge fleksibiliteten i reguleringen af sektoren. EU bør derfor tillade permanent lagring af CO2 fanget direkte fra atmosfæren (DACCS) som en ekstra mulighed i opfyldelsen af iblandingskravet.
Forureneren skal betale
Klimarådet vurderer, at EU i højere grad bør følge princippet om, at forureneren skal betale. I dag dækker EU en stor del af udgifterne til luftfartens omstilling, så omstillingen ikke rammer luftfartsselskaberne og sætter sig i dyrere billetter hos forbrugerne. Klimarådet anbefaler, at denne støtte fjernes, og at EU fokuserer på at støtte udvikling og tidlig skalering af relevante teknologier.
Klimarådets beregninger indikerer, at der samlet set vil ske en reduktion af luftfartens udledninger på cirka 8 pct. i 2035 og 18 pct. i 2045 på grund af færre flyrejser, hvis blot de reelle omkostninger overføres til billetprisen.