Justitsminister Nicolai Wammen sender inden længe et lovforslag i høring, der skal gøre det obligatorisk for de største danske containerhavne at foretage baggrundstjek af deres ansatte. Formålet er at lukke en åbenlys bagdør for bandekriminelle og narkotikasmuglere, der i dag kan tage arbejde på havnene uden nogen form for kontrol.
I dag findes der ingen lovkrav om, at havnearbejdere skal tjekkes, før de ansættes. Det laver regeringen nu om på. Med lovforslaget bliver arbejdsgiverne forpligtet til at kontrollere både ID og straffeattest for grove lovovertrædelser, herunder alvorlig narkotika- og bandekriminalitet.
Kontrollen skal foretages inden ansættelse, inden jobskifte og i forbindelse med andre ændringer i ansættelsesforholdet, hvor medarbejderen får nye arbejdsopgaver.
- Det er helt uacceptabelt, at der kan ansættes hårdkogte kriminelle og bandemedlemmer på vores containerhavne. Jeg vil gerne kvittere for branchens egne tiltag, og vi tager her de næste skridt ved at sikre, at indhentning af baggrundsoplysninger fremover bliver et krav. Med baggrundstjekket undgår vi, at der ansættes folk med domme for eksempelvis grov narkokriminalitet, hvidvask, afpresning, bedrageri - forbrydelser, som ikke er forenelige med at arbejde med håndtering af gods i vores store havne, siger justitsminister Nicolai Wammen.
Danmark som transitland
Ordningen omfatter i første omgang havnene i Aarhus, København, Fredericia, Aalborg, Kalundborg og Esbjerg. Listen kan ifølge lovforslaget udvides, hvis der bliver behov for at inddrage flere havne.
Baggrunden for initiativet er blandt andet konkrete sager, hvor personer med tilknytning til kriminelle grupperinger har været ansat på Aarhus Havn. Det har skabt bekymring hos både myndigheder og branchen selv, der i forvejen har iværksat egne tiltag for at dæmme op for problemet.
Lovforslaget er udarbejdet efter tæt dialog med havnebranchen, og regeringen lægger vægt på, at de nye krav bygger oven på de skridt, virksomhederne allerede har taget.
Danmark beskrives i stigende grad som et transitland for narkotika, der smugles videre til de øvrige nordiske lande og det nordvestlige Europa. Hvert år kommer betydelige mængder narkotika ind i landet via lufthavne, landegrænser og maritime grænseovergange, og containerhavnene spiller en central rolle i den maritime smuglerrute.
Med de nye regler håber regeringen at gøre det markant sværere for organiserede kriminelle at få fodfæste i et af logistikkens mest sårbare led.
Hvornår loven træder i kraft, afhænger af høringsprocessen og den efterfølgende behandling i Folketinget.