Sommeren er over os, og det betyder, at shorts, sandaler og mavebluser igen finder vej til arbejdspladsen. De faste regler for tøj er ellers på vej væk, men det betyder ikke, at cheferne er ligeglade.
En undersøgelse blandt danske ledere viser, hvad de helst vil slippe for at se på medarbejderne. Det skriver TV 2 på baggrund af en undersøgelse fra fagforeningen Lederne.
Øverst på listen ligger joggingtøjet. 36,1 procent af lederne vil ikke acceptere det på arbejdet. Lige under følger klipklapper, mavebluser og tøj med politiske budskaber, som cirka hver tredje leder siger nej til. Shorts og en nedringet overdel deler vandene mindre, end man måske skulle tro. Kun 16,4 procent af lederne afviser dem.
Og så er der noget, der stort set ikke længere får øjenbryn til at løfte sig: Næsten ingen ledere har et problem med stramt tøj, synlige tatoveringer eller synlige piercinger.
Men hvem skal bestemme, hvad tøj, den ansatte har på på arbejde? Det kan du være med til at afgøre i afstemningen herunder.