- Aktivisten Lars Kragh Andersen blev anholdt af Københavns Politi, efter et opslag på sociale medier om statsminister Mette Frederiksen.
- Over for Avisen.dk forsvarer han sin fremgangsmåde og siger, at sagen handler om frihed, privatliv og statens magt.
- Politiet vil ikke kommentere den konkrete efterforskning men bekræfter anholdelsen.
En video går lige nu viralt på sociale medier. Den viser aktivisten Lars Kragh Andersen i sit hjem med hænderne i vejret, mens politiet trænger ind gennem døren, der brydes ned.
Københavns Politi bekræfter, at den tidligere politibetjent og aktivist Lars Kragh Andersen er blevet anholdt og løsladt igen. Selv siger han til Avisen.dk, at sagen handler om offentliggørelse af statsministerens CPR-nummer og telefonnummer samt et forsøg på at interviewe statsminister Mette Frederiksen.
Anholdelsen skete efter en periode, hvor Lars Kragh Andersen på sociale medier skrev, at han ledte efter statsministerens private adresse.
- Staten ved, hvor vi bor, derfor skal vi vide, hvor den bor. Særligt når den er i fuld sving med at afmontere vores privatliv. Magthaverne, der har hemmelig adresse har på marginale også en tendens til at opføre sig værre, da deres undersåtter ikke kan kontakte dem og brokke sig, siger Lars Kragh Andersen til Avisen.dk.
Københavns Politi vil ikke oplyse, hvad sagen konkret handler om, men bekræfter, at anholdelsen er del af en verserende efterforskning.
"Det er Københavns Politi, der har foretaget anholdelsen på videoen. Generelt gennemføres anholdelser altid på baggrund af en konkret vurdering, der blandt andet kan tage højde for, at muligt bevismateriale skal sikres hurtigt," oplyser Københavns Politi skriftligt til Avisen.dk.
Politiet tilføjer, at den konkrete anholdelse er en del af en verserende efterforskning, og det derfor ikke har yderligere kommentarer.
Delte selv video
Lars Kragh Andersen har selv delt videoen fra anholdelsen på sine sociale medier, og efter anholdelsen har Lars Kragh Andersen kritiseret politiets fremgangsmåde. Han har blandt andet skrevet, at politiet tog hans videoovervågning, computer og telefon.
Avisen.dk har spurgt ham, om han har fået oplyst, hvad han er sigtet for.
- De sagde, jeg var sigtet for paragraf 119a og databeskyttelsesloven ved at offentliggøre CPR og telefonnummer. Og for at forsøge at interviewe statsministeren, siger Lars Kragh Andersen.
- Straffelovens § 119 a beskytter personer i offentlig tjeneste eller hverv mod chikane.
- Bestemmelsen gør det ulovligt at forfølge, kontakte eller chikanere offentligt ansatte i forbindelse med deres arbejde, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år.
Han siger samtidig, at han ikke har modtaget noget på skrift.
- Men jeg har intet fået på skrift. Hverken kendelse eller sigtelser.
Københavns Politi oplyser til Avisen.dk, at borgere altid har mulighed for at anmelde en episode til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis man mener, at politiets adfærd har været uproportionalt.
Ledte efter privat adresse
Forud for anholdelsen skrev Lars Kragh Andersen på sociale medier, at han ledte efter statsminister Mette Frederiksens private adresse. I opslaget nævnte han også statsministerens nærmeste familie - herunder børn, og det har flere på de sociale medier reageret på.
Kan du forstå, at nogle mener, at børn bør holdes ude af en sag, der handler om deres mors arbejde som statsminister?
- En del folk læser mine opslag, som fanden læser biblen. Der er helt legitimt at se med på børnenes åbne SoMe-profiler for at afdække Mettes adresse. Det er ikke en krænkelse af nogens rettigheder, siger Lars Kragh Andersen.
Det er ikke første gang, at aktivisten anholdes. Spørgsmålet er, hvad han gør nu.
- Lars Kragh Andersen er tidligere politibetjent og er kendt som politisk aktivist, YouTuber og podcastvært.
- Han er tidligere dømt.
- Fx. har han siddet i fængsel i sager, der blandt andet omhandlede om chikane mod statsminister Mette Frederiksen og bestikkelse i forbindelse med forsøg på at fremskaffe justitsminister Peter Hummelgaards sundhedsjournal og CPR-nummer.
Får det her dig til at stoppe nu?
- Godt spørgsmål. Prisen for mine nærmeste pårørende er meget høj, og det er det mest vægtige argument for at drosle ned. På den måde kan man sige, at staten kan vinde over mig. Ved at gøre livet for helt uskyldige mennesker utrygt, siger han.
Lars Kragh Andersen beskriver selv sin sag som en kamp for frihed, ejendomsret og privatliv.
Han nævner blandt andet automatisk nummerpladegenkendelse, PET-lovgivning og debat om kryptering som eksempler på områder, hvor han mener, staten går for langt.
- Når politikerne angriber disse fundamentale rettigheder, har vi ret til at gøre modstand og gengæld, siger han.