Hvis Brian fra Rødovre rapser knallerter eller Tanya fra Lolland propper fingeren i halsen efter aftensmaden, vil efterskolerne vide det, inden de unge starter på skolen.
Sådan lyder det med samlet røst fra de forstandere, lærere og foreninger, Avisen.dk har talt med.
”Et barn, der har gået på specialskole hele sit liv, kan ikke bare indgå på en efterskole på normale vilkår. Det er forældre og kommuner nødt til at forstå,” siger Dorte Jager, forstander på Fanø Efterskole.
Hun er blot en ud af mange, der river sig i håret over den manglende information. Som Avisen.dk beskrev i går, får skolerne nemlig ofte ikke at vide, om Katrine skærer i sig selv eller Ishmet ryger hash.
Får stress af at prøve at redde børnene
Det forpester arbejdsmiljøet for lærerne, der bliver stressede og udbrændte af at forsøge at redde de unge uden at have ressourcerne til det.
”Jeg kender forstandere, der siger, at deres lærere er ved at gå ned med stress over situationen,” fortæller Sophus Bang Nielsen, der er sektretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Han tilføjer, at Efterskoleforeningen af samme årsag har startet nogle kurser i, hvordan man takler relationer.
Det indtryk deler han med formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup.
”Det er klart med til at stresse, fordi man vil gøre det godt for sine elever og derfor strækker sig langt,” siger Uffe Rostrup.
Og det er ikke småting, efterskolelærerne må lægge skuldre og ører til.
Begik selvmord ved hjælp af sin fars medicin
”Vi havde en pige, som var mønsterelev, sportslig og social. Men man kunne godt fornemme på hende, at der var et problem. En weekend sidst på året, hvor hun var hjemme på weekend hos sin far, kom hun ikke tilbage igen. Det viste sig, at hun havde begået selvmord ved hjælp af sin fars medicin,” fortæller Eva Fredslund, som er lærer på Osted Efterskole.
[pagebreak]
Oplevelsen rystede Eva, der fortæller, at havde hun haft kendskab til pigens fortid, kunne hun have sørget for, at pigen fik hjælp.
Det vrimler med episoder, hvor lærerne kunne have brugt assistance. Blandt eksemplerne er en elev, der truede en lærer over sms, en psykotisk ung, der troede han kunne gå på vandet og en niende klasse, hvor halvdelen af pigerne skar i sig selv.
Ingen af gangene havde skolerne fået oplyst problemerne på forhånd.
Han drønede ned af den farligste skibakke
Men også mindre alvorlige episoder kræver ekstra ressourcer af lærerne.
”Vi havde en dreng med ADHD, som glemte, hvad vi sagde til ham efter to minutter. Da skolen tog på skitur, var vi nødt til at tage en ekstra lærer med, fordi drengen ikke kunne forstå, at han ikke måtte køre ned af den farligste bakke,” fortæller Elisabeth Berg, der er tidligere efterskolelærer.
Problemet er, at uden åbenhed fra kommuner og forældre om barnets problemer, har skolen ofte ikke ressourcer til psykologtimer til anorektikeren eller en ekstra lærer til at mandsopdække et ADHD-barn på skituren. Der følger nemlig ikke ekstra penge med fra kommunen, hvis den unge på papiret er en helt almindelig elev, der starter på normale vilkår.
Flere lærere understreger, at de gerne vil arbejde med unge med specielle behov, da det også kan være meget givende. Men de vil vide, hvad de har med at gøre.’Tak, Eva, fordi du holdt mig fast i, at jeg skulle blive her.’ Når man får sådan en kommentar, er det bare ti gange bedre end lønforhøjelse,” lyder det fra Eva Fredslund.